Når du står på ski, er der udover jakken, bukserne og det lange skiundertøj endnu noget, som du absolut ikke bør undvære. Det er solide skisokker. Bliv klogere på skisokker, og læs med i denne bedst i test.
Dette er en pakke med 3 par Accezzi Merino skistrømper i 20%, 50% og 80% merinould. De er fremstillet med zoneopdelt polstring, der giver beskyttelse til fodsål, hæl og skinneben. Derudover kommer Accezzi Merino også med trykabsorberende lag på de kritiske områder samt flatlock syninger.
Med disse skisokker fra Seger i 80% merinould får du både god komfort, maksimal varme og en avanceret strømpe med nyeste teknologier. Seger 80% merinould er slidstærke, bløde, åndbare og er lavet med en forstærket hæl og tå, som giver dig god komfort og lang holdbarhed.
Med Accezzi Merino 80 får du 2 par skistrømper i sort af 80% merinould. Merino-serien fra Accezzi er lavet med flatlock syninger, trykabsorberende lag på kritiske områder og er venstre/højre syet. Derudover får du zoneopdelt polstring og ekstra beskyttelse til fodsål, hæl og skinneben.
Med Falke SK2 skisokker til dame får du en deljig blød og varm skistrømpe med høj komfort. De er lavet i en god merino uldblanding, er venstre/højre vævet, og så er de ovenikøbet svedtransporterende. Falke SK2 skisokker til dame i merinould er fremstillet med ekstra polstring på læg og ankel.
Cairn Spirit er et par varme og bløde skisokker til dame, der både er svedtransporterende, men også åndbare. Med Spirit skisokkerne fra Cairn får du en behagelig temperatur i skistøvlerne, så du kan koncentrere dig om at stå på ski. Cairn Spirit er lavet i 95% polyester og 5% elastan og kommer i flere farver.
Gode skisokker gør ikke kun forskellen mellem kolde eller varme fødder, men giver også mulighed for mere komfort i dine snowboard- eller skistøvler.
Udvalget af skisokker til damer er samtidig kæmpestort. Der er billige sokker, kombinerede sportsstrømper til flere sportsgrene, strømper i merinould, kompressionssokker og meget mere. Pris og ydeevne varierer også afhængigt af anvendelsesområdet.
I vores store bedst i test af skisokker til damer kan du blive meget klogere på skisokker til kvinder. Vi kommer med interessante informationer om skisokker, funktioner, materialer, egenskaber og alt, du bør være opmærksom på, inden du foretager det endelige valg.
Inden du går i krig med at købe gode skisokker til kvinder, har vi lavet en lille tjekliste, som du kan kigge igennem, inden du træffer en beslutning. På den måde er du sikker på, at du har været alle de vigtigste faktorer igennem.
Pasform: Der er skisokker, der er kortere og de, der rækker til knæene. Dette er dels et spørgsmål om individuel præference, men omhandler også længden af dine skistøvler.
Bærer du flade sko eller snowboardstøvler, vil du gerne bruge andre sokker end en skiløber med meget høje støvleskafter. Der er naturligvis også smallere og bredere fødder. Her er der også forskellige modeller af skisokker til kvinder, der tager højde for størrelsen.
Materiale: Ikke alle skisokker til damer er lavet af samme materiale. Der er materialer, der holder dig varmere og “ånder” bedre. Det betyder, at de transporterer sveden mere effektivt væk. I de fleste tilfælde er disse dog væsentligt dyrere. Hvis du kun står på ski meget sjældent, kan du også vælge et billigere par skisokker i let bomuld.
Pris: Priserne varierer afhængigt af mærke og anvendt materiale. Variationer i design kan også spille en rolle (åndbart stof, polstrede trykpunkter, osv.). Overdimensionerede skisokker eller andre specielle dimensioner koster også ekstra.
Ekstra: Der findes skisokker til kvinder, der har ekstra polstring. Dette er gavnligt for følsomme fødder, f.eks. på hæle, tæer og trykpunkter på skistøvler.
Design: Designet på skisokker til dame er forskelligt fra mærke til mærke. De fleste producenter holder et “sporty” udtryk. Men der findes også meget moderigtige skisokker, der er farverige, og kommer med forskellige mønstre og tilbehør.
Er du kvinde, bør du uden tvivl vælge et par skisokker, som er designet og skabt til damer. Dermed er du sikker på, at de passer til din fod.
Det betyder, at de har en bedre pasform, da der er taget hensyn til den typiske form og størrelse på en kvindes fod. Det giver dig i sidste ende mere komfort på pisten, men også færre irritationer, gnidninger og problemer. Derudover vil du også opnå en bedre og mere præcis støtte i strømpen, da skisokkerne er udviklet og produceret til kvindens fod. På samme måde skal mænd naturligvis vælge skisokker til herre og dit barn skal have et par skisokker til børn. Det samme gør sig gældende, når du skal vælge en skijakke eller skibukser.
Kigger du på modeller fra de større mærker, f.eks. gode skisokker fra SmartWool, Falke skistrømper eller de bedste Kari Traa skistrømper, vil du også opleve, at disse mærker laver deres modeller til hhv. herre, dame og børn.
Vi anbefaler altid, at du bruger rigtig skisokker, når du står på ski. For det er faktisk kun disse, som reelt er tilpasset forholdene i skistøvlerne, og som uden tvivl fungerer bedst. Køb derfor ikke sportssokker, som er lavet til fodbold, ridning eller noget tredje - og heller ikke løbestrømper. Anskaf dig et par gode skisokker, så er du på den sikre side.
Hvis du vil have et slidstærkt par, som holder i lang tid, bør du ikke købe dem for billigt. Som du nok ved, hænger pris og kvalitet som oftest sammen, men tøj til udendørs brug har ofte en høj pris, hvorfor et par gode skisokker til kvinder også starter fra omkring 75 kr. for de billigste. Dyrere modeller kan koste op til 200 kr. og opefter.
Materialer som merinould er dog dyrere. Sørg for at være opmærksom på uldens oprindelse af hensyn til dyrevelfærden - det giver dog ovenikøbet mulighed for at nyde sokkerne uden dårlig samvittighed.
Der er mange forskellige skisokker til damer på markedet og de, som vi synes er de bedste, er ikke med garanti de bedste for dine fødder. Det er derfor vigtigt, at du vælger et par, som du føler passer bedst til dig.
Generelt set kan det siges, at producenter som Falke, K2, Smartwool, Seger og Salomon har stor erfaring med at producere skistrømper med varme.
Vi anbefaler, at du følger producentens instruktioner. På denne måde er du sikker på, at du har gjort dit for at vaske sokkerne på bedste vis.
Derudover kan det anbefales, at har du købt helt nye sokker, bør du vaske dem én gang, inden de tages i brug.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag mails når vi har testet nyt udstyr!