Godt og solidt paddleboard fra danske SURFMORE. Boardet er fremstillet i dobbeltlags MSL-konstruktion (1000D), hvilket gør det utrolig letvægtigt.
Billigt paddleboard med høj komfort og stabilitet fra danske, Watery. Paddleboardet fås også som pakke med 2 stk.
Touring SUP board fra danske SURFMORE. Specielt udviklet til dig, som vil give den gas på vandet. Du får, til prisen, et utrolig kvalitetbevidst paddleboard.
Stabilt paddleboard fra velkendte Aztron i str. 11'0. Begynder eller øvet, kommer du langt med dette SUP board.
Stabil og stivt paddleboard med masser af volumen, hvilket gør den kan bruges af alle i familien.
Paddleboards og surfboards har mange ligheder, men er stadig vidt forskellige. Ved et hurtigt øjekast er formen meget ens, men de fungerer på vidt forskellige måder. Når du dyrker Stand Up Paddling, bruger du en paddle til at komme frem og tilbage med samt dreje til højre og venstre, hvorimod du på et surfboard udelukkende gør det ved brug af bølgens kræfter.
Et SUP board har en stor overflade med masser af stabilitet, og har et glidende flow gennem fladt vand, hvorimod et surfboard er lettere, kortere og smallere, da det er designet til at kunne surfe på bølgerne uden brug af en SUP paddle.
SUP boards findes i flere forskellige modeller og varianter, alt efter behov, erfaring og størrelse. Der findes specifikke modeller, som f.eks. henvender sig til discipliner som at ride på bølger, ræs på vandet, yoga, men også “allround” og “touring” boards, som er udviklet til den almene Stand Up Paddle udøver, der blot vil have det sjovt.
Det kan derfor godt være en jungle at finde rundt i, når du skal købe dit første og bedste SUP board. Der er meget relevant baggrundsviden, som kan dirigere dig mod det Stand Up Paddle board, som passer perfekt til dig og dit behov.
Der er ingen tvivl om, at hvis det er første gang du skal købe et Stand Up Paddle board, kan det virke uoverskueligt. Dit valg af paddleboard afhænger nemlig af dit behov, erfaring, og hvad du har i sinde at bruge det til. De forskellige typer boards har hver deres funktion, hvor der altid vil være fordele og ulemper at finde ved alle typer. Herunder kan du blive klogere på, hvilken model der passer bedst til dig.
Denne model er en type Stand Up Paddle board, som der sælges flest af. Allround kan også betegnes som normal, og henvender sig til både nybegynderen og den øvede SUP surfer. Et Allround SUP board er det bedste valg for dig, som blot vil have sjov på vandet, men også har lyst til at udvikle sig. Du opnår en høj stabilitet samt gode manøvreegenskaber, hvilket gør det til et brugervenligt board på både stillestående vand, men kan også begå sig i mere uroligt og skvulpende vand. Træn din balance og de forskellige discipliner indenfor Stand Up Paddle sporten med et allround board.
Et touring paddleboard er det oplagte valg til dig, som kan lide at tage på ture. Om det er på tværs af søer, langs åer eller langs kysten, har du her det oplagte board. Touring boardet er en kombination mellem et allround og et race board. Modellen er en anelse smallere end førnævnte model, hvilket også gør det vanskeligere at holde balancen. Er du til oppakning, eventyr og lange surfture på SUP, er touring det rette valg for dig!
Det burde ikke komme som den store overraskelse, men et SUP board af racemodellen, er naturligvis til at surfe hurtigt på. Et race Stand Up Paddle board er designet til at kunne glide hurtigt gennem vandet, og give dig masser af fart. Boardet er smalt, har en lavere grad af stabilitet, men give dig farten, som du søger. Et race SUP board er ofte lavet i carbon, da du dermed opnår et lettere board. Hvis du elsker fart, og søger vandsportens svar på Ferrari, skal du købe et race Stand Up Paddle board.
Er du til waveriding og bølger, skal et wave SUP board uden tvivl være dit valg. Boardet fungerer på samme måde som et normalt surfboard, da det indebærer mange af de samme egenskaber. Formen og designet på Stand Up Paddle boardet vil derfor være smalt, kort og så stift som muligt. Wave paddleboards benyttes som regel af øvede SUP udøvere, da det er en forholdsvis svær disciplin og tager tid at mestre.
Yoga og Stand Up Paddle er for mange en speciel kombination, men når du først har prøvet det, vil du have mere. Det giver en kæmpe frihed, og giver dig en fantastisk balance. Et SUP board af yogamodellen giver dig meget stabilitet, så du kan slappe af og lave dine øvelser. Meditation, fitness og yoga på vandet kan lyde underligt, men det er en stigende disciplin indenfor vandsportsgrenen, da det styrker dig på mange måder.
Har du mindre børn, som ville elske at prøve SUP board? Så har du muligheden for at købe et board, som passer til deres størrelse. Et paddleboard til børn er designet og udviklet med dimensioner, som passer til børns højde og størrelse. Udover det, er der ekstra fokus på brugervenlig- og manøvredygtighed, således de er sikret en god oplevelse på vandet. Det er uden tvivl det bedste SUP board til børn.