De fleste forbinder ikke Danmark med surfing, men det er helt forkert! Klitmøller – også kendt som Cold Hawaii – er som det ligger i navnet, Danmarks svar på Hawaii. I Klitmøller kan du surfe, og det er uden tvivl det bedste surfspot i Danmark. Klitmøller byder på alt slags surfing, uanset om du er til normal surfing, wind- og kitesurfing, wingfoiling eller SUP board.
Læs også vores andre guides om surf rejser.
Den lille by har lidt over 1000 indbyggere, og ligger i den nordlige del af Jylland, Danmark. Husene og gaderne ser ud som det meste andet på den danske vesterhavskyst. Sommerhuse, klitgræs og danske flag, der blæser i vinden. Det er faktisk kun de mange klistermærker på byskiltet, som afslører, at Klitmøller har meget mere at byde på, end de fleste andre mindre landsbyer, der om sommeren er fyldt med feriegæster og forladte om vinteren.
Selvom der kun bor lidt over 1000 mennesker i Klitmøller, er der et overraskende internationalt miljø i byen. Du vil primært støde på danskere, andre skandinavere, tyskere og hollændere, men også mange andre nationaliteter.
Størstedelen af de besøgende i byen kommer for at surfe, vandre eller cykle. Der er selvfølgelig også mange, som blot kommer for at kigge og se, hvordan Klitmøller egentlig ser ud og hvad det har at byde på.
Uanset om du kommer for surfing, cykel- eller vandreferie, anbefaler vi, at du vælger at bo et sted i den lille by. Så er du tæt på indkøbsmuligheder i den lokale SPAR, som ovenikøbet har et kæmpe udvalg af dagligvarer, samt restauranter og butikker.
På Otto Madsens Vej i Klitmøller får du lov til at bo i et vaskeægte viking surf house, men naturligvis stadig med Wi-Fi, have og gratis parkering.
Her får du rolige omgivelser, udsigt til haven og mulighed for at nyde en afslappet ferie i Klitmøller med surfing, vandring eller cykelture. Viking Surf House tilbyder også surf lektioner og udstyr til fornuftige priser.
Klitmøller ligger i begyndelsen af en af de få uregelmæssigheder i den ellers lineære Vesterhavskyst med sine endeløse strande. Mindre sten og større, isolerede sten blandes i sandet for første gang i den nordlige ende af landet.
I centrum, tættere på stranden, bliver de typiske danske sommerhuse og beboelsesejendomme i stigende grad forvandlet til surf butikker, surfcamps og cafeer. Til sidst kommer du til den centrale parkeringsplads med udsigt over hele bugten.
Som nævnt, vil du opleve nationaliteter fra mange lande, og dette skyldes bl.a. også, at der afholdes internationale surfevents i Cold Hawaii, grundet de optimale forhold til at surfe bølger. Blandt surfevents afholds der det anerkendte Cold Hawaii Games, som er en konkurrence i windsurfing, hvor verdens bedste windsurfere besøger Klitmøller for at konkurrere.