De danske surfere er som oftest tilfredse med bølgerne i Klitmøller – også kendt som Cold Hawaii. Men en stor del af året er det koldt, hvilket ikke får motivationen for surfing til at stige. Det er derfor godt, at der er andre alternativer, og et perfekt sted til surfing er Portugal. I Portugal er der masser af gode surf camps, spots samt bølger til alle niveauer – og når ja, vejret er også en tand bedre..
Ericeira ligger i nærheden af Lissabon, og er blandt de mest berømte surflokationer i Portugal. Ericeira ligger direkte ud til vandet, og her finder du en sand kombination af surfing, skateboarding, musik og rejsende.
Hos surfcampen (hvor du også kan bo), Hostel & Surfcamp 55 er der bl.a. en stor lounge, hvor du kan hænge ud med andre surfere. Derudover tilbyder også surfkurser, udstyr og guiding. På denne surf camp i Portugal, bliver man inddelt i mindre grupper, for at give den bedst mulige undervisning og støtte til begyndere og øvede surfere. Der er flere forskellige surfinstruktører, og de forskellige surfspots, som I tager til, vil afhænge af dit niveau.
Er du begynder eller letøvet surfer, er Maceda området, alt du har brug for.
Maceda er de seneste år blevet en attraktiv surf destination for portugisiske surfere i norden, og er stadig forholdsvis ukendt for turister. Derudover, ligger Maceda tæt på andre kendte surfspots, såsom Cortegaça, Esmoriz og Espinho. Med alle disse surfmuligheder lige ude foran dit dørtrin, er det bemærkelsesværdigt at Maceda har været et “hemmeligt” spot så længe. Vi anbefaler surf campen, Maceda Surf Camp.
Ved samtlige surfcamps og hostels er du samtidig kun 30 minutter væk i bil eller tog fra byer som Porto og Aveiro. Du kan derfor nemt bruge en af dine dage i byerne og opleve kultur – og eventuelt prøve den anerkendte steaksandwich og et glas portvin.
Hvis du er til den lokale, portugisiske vibe, og gerne vil have det hele med, er Maceda en oplagt mulighed.
Lagos er en gammel, smuk portugisisk by i Algarve, hvor du finder appetitlige restauranter, smukke strander samt gode bølger.
Vi anbefaler surfcampen, The Surf Experience. Denne surfcamp er placeret i hjertet af byen, så ligegyldigt hvad du har lyst til, finder du det lige uden for døren.
Surf campen egner sig til alle niveauer – uanset om du er begynder eller øvede, og har ovenikøbet “Surfari”. Surfari er en blanding mellem surfing og safari, hvor I kører ud for at finde de bedste bølger på selve dagen.
Algarve og surfing går hånd i hånd, og er du til et varmere klima, finder du det syd på.
Surfing i Portugal er muligt hele året rundt – uanset om det er forår, efterår eller vinter. Husk dog at medbringe neopren sko og neopren handsker, når vinteren banker på. En dertilhørende håndklæde poncho er rart at have på, så får du hurtigt varmen på land. Hvis du ikke er til surfing om vinteren, kan du med fordel træne din balance og surf færdigheder på et balanceboard – så er du forberedt, når det igen bliver varmere. Betingelserne ændrer sig dog alt efter årstiden. Vestkysten vender ud mod det vilde og uhæmmede Atlanterhav, mens den sydlige del ligger mere i læ af det smalle hav mod Marokko.
Da der er kraftigere dønninger om vinteren indtil marts, kan fans af mindre bølger nemt skifte mod syd. Til gengæld kan den ubeskyttede placering i vest give gennemgående gode forhold om sommeren fra april måned.
Du kender uden tvivl Lissabon og sikkert også nogle, som har været på ferie i byen, men fortalte de om surfing mulighederne i byen? Det er rigtigt… Lissabon er en utrolig flot by med masser af bakker, charme, hyggelige restauranter, solskin, men selvfølgelig også vand. Og du er faktisk konstant i nærheden af vand og surfing i Lissabon. Du kan på nem og enkel vis tage metro og tog fra byens centrum ud til de forskellige surfspots omkring byen. Der er både bølger til begyndere, letøvede og de erfarne surfere i Lissabon.
Hvis du har lyst til at se nogle af de største bølger i verden, kan du også slå et smut forbi Nazaré, som ligger omkring halvanden times kørsel fra Lissabon. “Big Wave” sæsonen er fra oktober – marts måned, og her vil du kunne opleve bølger der brager, som var det torden. Hvis du er heldig, vil du også kunne se nogle af verdens bedste surfere forsøg at surfe disse bølger.
Porto ligger i den nordlige ende af Portugal, hvor der er lidt køligere end i f.eks. Lissabon og Algarve. Dette gør dog ikke mulighederne for surfing værre, tværtimod, Porto har masser af gode bølger og surfing at byde på.
Du kan bl.a. surfe ved Luz, som er den mest tilgængelige bølge for surfere, der bor i hjertet af Porto. Du kan komme til stranden på gåben fra byens centrum. Luz er et turisthotspot og har gode faciliteter.
I Algarve er der mange muligheder for surfing, og samtidig er du i den varmeste del af Portugal. Her holdes der som oftest lidt længere tid på varmen, end hvis du befandt dig i Porto (win-win). I Algarve er der surfspots langs kysten, og er primært for begyndere, men der er naturligvis også muligheder for letøvede og avancerede surfere.
Kystlinjen er desuden vært for de populære feriebyer som Lagos og Portimao. Men de gyldne strande er ikke kun til at ligge og dase med en Super Bock i hånden. De kan tilbyde nogle topbølger, der er glasagtige og grønne, især fra november til marts.