Undervandsjagt Kursus

Denne artikel indeholder annoncer

Harpunfiskeri, undervandsjagt eller UV jagt, som det også kaldes, blev populært i starten af 1930’erne. Efter 2. Verdenskrig spredte sporten sig med lynets hastighed, og UV jagt blev hurtigt noget, som mange fandt spændende.

Hos Friluftsfreak forsøger vi at gøre dig klogere på, hvad Stand Up Paddle er i denne artikel. Derudover, kommer artiklen også ind på paddleboard udstyr, og hvor i Danmark du kan tage et paddleboard kursus.

Hvad er undervandsjagt?

Du har nok allerede en ide om, hvad undervandsjagt er – det er nemlig at jage fisk under vandet med enten en harpun eller et håndspyd. Der benyttes ikke iltflaske, men blot din helt naturlige vejrtrækning – du kan derfor allerede nu øve dig i at holde vejret. Du kan dyrke UV jagt hele året rundt, men vandet er klarest fra oktober til marts måned.

UV jagt er højst sandsynlig en af de ældste former for fiskeri, der går tusinder af år tilbage, hvor der ikke fandtes moderne UV jagt udstyr til at hjælpe med at fange fisk. Moderne udstyr har gjort det muligt at dyrke denne sport på et helt nyt niveau, hvor de fleste kan være med – det kræver blot lidt udstyr og så er du i gang.

Hvad er reglerne for undervandsjagt?

Når man dyrker undervandsjagt, er der også regler, som skal overholdes. Som undervandsjæger agerer du som lystfisker, og skal derfor forholde dig til de gældende regler og lovgivning, som også gælder for lystfiskere. Det eneste du behøver, er et fisketegn – dog skal du også overholde zoner, fredningsbælter, mindstemål og fredningstider. Derudover, må du kun fange fisk i saltvand, og der er naturligvis fredede fisk, som ikke må fanges.

For at måtte anvende og eje en harpun, skal du være over 18 år. En harpun er et våben, og det er vigtigt, at du her træder varsomt. Du skal helst ikke lade den ligge bag bilen, gå rundt på gaden med den eller andet. En harpun er stadig et våben, og skal betragtes som et våben.

Har du mod på at undervandsjage i udlandet, bør du læse op på reglerne for de enkelte lande. Reglerne for UV jagt er ikke de samme i Danmark, som i alle andre lande.

Hvor kan man dyrke harpunfiskeri?

I Danmark har vi masser af vand, hvorfor du kan dyrke UV jagt de fleste steder – i havet, limfjorde og hvor det ellers lyster. Uanset hvor i Danmark du bor, vil du maks have én times kørsel til nærmeste fjord eller hav, hvorfor UV jagt er en oplagt mulighed.

Undervandsjagt kursus

I Danmark kan du tage et UV jagt kursus i de fleste større byer, hvor det som oftest tilbydes. I hovedstadsområdet finder du flest muligheder for at tage et undervandsjagt kursus, men er også at finde i Danmarks mindre byer, såsom Aarhus, Odense og på solskinsøen, Bornholm.

Vi har herunder lavet en oversigt over, hvor du kan booke et undervandsjagt kursus. God fornøjelse og jagt!

UV jagt kursus i København

I København finder du flere steder, hvor du kan booke et undervandsjagt kursus, og blive bekendt med sporten.

Kingfish (København)

Hos Kingfish kan du vælge mellem flere forskellige typer af kurser i undervandsjagt. Du kan vælge et helt standard kursus i UV jagt, men også heldags kurser, kursus i undervandsjagt om natten samt en undervandsjagtrejse til Norge. Mulighederne er mange, og du er sikret erfarne instruktører, som lærer dig alt om harpunfiskeri.

Amager Kiteskole (København)

Når du booker et undervandsjagt kursus her, får du en 3-timers oplevelse med leje af udstyret, som du skal bruge til at jage. Du vil blive instrueret af erfarne UV-jægere, som har stor erfaring med sporten. Amager Kiteskole har siden 2009 undervist elever i UV jagt, kitesurf, windsurf samt meget mere.

Undervandsjagt kursus i Aarhus

Aarhus har ikke det samme udvalg af UV jagt kurser, som du finder i København. Men det betyder ikke, at du ikke kan komme på et kursus i harpunfiskeri. 

Dykker-butikken (Aarhus)

Er Aarhus den nærmeste by på dig, kan du booke et undervandsjagt kursus hos Dykker-butikken. De har et helt klassisk begynderkursus i UV jagt, men arrangerer også ture med madlavning samt til Limfjorden. I et undervandsjagt kursus får du her 4-6 timers undervandsjagt samt instruktion i de grundlæggende jagtteknikker, når du skal ud at fange fisk.

Undervandsjagt kursus på Fyn

Nicus Nature (Svendborg)

Leje af UV jagt udstyr

Hvis du har taget et kursus i UV jagt, eller vil prøve sporten af på egen hånd, kan du vælge at leje UV jagt udstyr. Dette kan gøres flere steder og  i København, kan udstyret lejes hos Kingfish og Frozen Palmtree.

Friluftsekspert

Christian Thomsen

Christian har en funktion som surf-, friluftsekspert og journalist hos Friluftsfreak. Hans interesse for surfing kom i en tidlig alder, efter han blev introduceret til windsurfing af sin far. Interessen er siden da vokset stødt, og omhandler nu flere grene inden for surfing. Derudover er han flittig bruger af både den danske og udlandske natur, hvor han årligt tager på vandreture, overnatter, laver mad og nyder den friske luft. Det er også Christian, som er vores person, når der testes friluftstøj og -udstyr.
Hvad synes du om indlægget?
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Friluftsfreak
    På Friluftsfreak laver vi anmeldelser af vandreture, -ferier og friluftsaktiviter. Vi tester løbende også friluftstøj og -udstyr.
    © 2024 Friluftsfreak