Pico Arieiro til Pico Ruivo på Madeira, Portugal

Vandretur fra Pico Arieiro til Pico Ruivo på Madeira, Portugal

Efter flere glas rødvin en lun januar aften på det charmerende Jaca Hostel i surflandsbyen, Porto da Cruz, besluttede jeg og to andre backpackere os for at vandre Pico Arieiro til Pico Ruivo ruten morgenen efter. Ruten er en af de mest velkendte vandreture på Madeira, og det er egentlig meget forståeligt.. For hold da op en tur!

Indholdsfortegnelse

Start på vandreturen, Pico Arieiro til Pico Ruivo

Vækkeuret ringede kl. 06:30 næste morgen, og 15 minutter senere sad vi i lejebilen på vej til Pico Arieiro i 1818 meters højde, en tur på ca 45 minutter. Vi kørte op gennem skyerne, og da vi ankom til parkeringspladsen kl. 07:30 var der allerede en del mennesker, men stadig intet problem at få en plads. Her stod vi en halv times tid og så en smuk solopgang - slet ikke en dum måde at starte dagen på. En kop kaffe havde lige toppet det, så hvis man har mulighed for at tage en lille termoflaske eller termokrus med, vil jeg anbefale det. Der ligger en restaurant her, som åbner kl. 09:00 - det kan man også vente på, hvis man vil have sin kaffe.

Klokken 08:00 startede vi vandringen mod Madeiras højeste bjerg, Pico Ruivo, i 1.862 meters højde. Ikke meget højere end hvor ruten starter,i 1818 meters højde, men internettet siger, at vi skal have bevæget os 700 højdemeter opad når vi ankommer, hvilket betyder at første del af ruten er ned ad bakke.

pico-arieiro-pico-ruivo-madeira-7

Smukkeste natur under vandring fra Pico Arieiro til Pico Ruivo

På det første stykke af ruten bliver vi mødt af dramatiske klipper, der skærer gennem skyerne, og grønne bjerge næsten hele vejen rundt. Et fantastisk syn!

Langs hele ruten er stien nem at vandre på, og der er trapper, hvor det går opad, så man behøver ikke være den store vandrer for at kunne gennemføre denne rute. Dog skal man være klar på at gå en del op og ned, hvorfor et par gode vandresko, vandrestøvler og/eller et par sammenklappelige vandrestave er optimalt.

Efter omkring en time, mere eller mindre ned ad bakke, begynder ruten at gå opad, og kan til tider være lidt hård for lårene, men hvis man tager sig tid og holder nogle gode pauser, skal man nok nå toppen.

Undervejs kommer vi igennem en håndfuld tunneler i forskellige længder, hvilket er en sjov afveksling fra ruten. Et par af dem er omkring 100 meter, så det er helt mørkt omkring os. Vi brugte bare lygten i vores telefoner, men ville, set i bakspejlet, nok have været en god ide at medbringe en lommelygte.

Pause inden vi når toppen af Pico Ruivo

Vi når efter i alt 2 timers vandring op til et hus der sælger lidt af hvert: sandwiches, kaffe og snacks af forskellig slags, men beslutter os for at gå videre de sidste 20 minutter mod toppen af Pico Ruivo. Lige den sidste strækning, men så har man en panoramaudsigt, som selv himmelbjerget ikke kan være med på.

Her sad vi i 20 minutter og nød udsigten og solen på en vindstille dag. Vi kunne endda se tilbage på hvor vi startede, hvilket ikke ser synderligt langt væk ud i forhold til de 2 ½ time, som vi har brugt på at nå hertil. Vi tog de sidste billeder og gik ned mod cafeen, hvor vi sad i 45 minutter og drak kaffe og spiste frokost. Her slutter mange turen, bliver hentet og kørt ned, men vi skulle tilbage til vores Fiat Panda, så vi vandrede den samme vej tilbage. Nu var der mange flere på ruten, som havde startet senere end os, så en gang imellem måtte vi trække ud til siden og lade folk passere. Det var egentlig ikke så irriterende, som det kan lyde, da man kan nyde den korte pause til at slappe af og nyde landskabet.

Selvom vi gik den samme tur tilbage, får man andre perspektiver på klipperne og landskabet, så det føles næsten ikke som om man går samme rute. Tilbage ved udgangspunktet  satte vi os på restaurantens terrasse og nød en velfortjent øl over skyerne. Det kan man ikke klage over!

Alt i alt en vanvittig flot rute som er tilgængelig for de fleste. Perfekt for livsnyderen, som både vil have et eventyr og en fysisk udfordring, men også kan lide at slappe af på vejen med en kop kaffe eller en kold øl.

Friluftsekspert

Niklas Bjerregaard Stonor

Niklas har en funktion som friluftsekspert og journalist hos Friluftsfreak. Lige siden han kan huske, har han nydt at være udenfor, og har været på et hav af ekstreme vandreruter i både Danmark og udland. På samvittigheden har han bl.a. Caminoen, 100 km Mammutmarch i Wien, Østrig på 24 timer samt en lang række andre vandreruter.
Hvad synes du om indlægget?
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Friluftsfreak
    På Friluftsfreak laver vi anmeldelser af vandreture, -ferier og friluftsaktiviter. Vi tester løbende også friluftstøj og -udstyr.
    © 2024 Friluftsfreak
    friluftsfreak-logo

    Hold dig opdateret!

    Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag mails når vi har testet nyt udstyr!