Friluftsfreak logo
Friluftsfreak

2 dages vandretur i Tayrona National Park – fra jungle til paradisstrand

Denne artikel indeholder annoncer

Drømmer du om en vandretur, hvor tropisk jungle møder øde bounty-strande, og du samtidig får indblik i colombiansk kultur og natur – så er Tayrona National Park stedet. Læs vores oplevelse fra et par intense og smukke dage i det nordlige Colombia.

Indholdsfortegnelse

Destination: Tayrona National Park, Santa Marta, Colombia
Rute: Calabazo → Playa Boca del Saco → Playa Brava → Cabo San Juan → El Zaino
Distance: Ca. 40 km over 2 dage
Højdemeter: Ca. 900 dag 1 / 550 dag 2

Dag 1: Vilde stier og vilde strande

Vi startede eventyret fra Calabazo-indgangen, som vi havde læst os frem til skulle være langt mindre turistet end El Zaino – og det holdt stik. Her var stille og roligt, og vi kunne i ro og mag gøre os klar til at tage hul på vores to dages vandreeventyr i Tayrona Nationalpark.

Allerede fra starten mærker man junglens intensitet. Første del af stien bestod af blandet asfalt og ujævne naturstier, men hurtigt blev det mere vildt – du føler nærmest, at du træder direkte ind i en grøn urskov, hvor træernes kroner lukker solen ude, og hvor lydene fra civilisationen forsvinder helt.

Indgange og sovepladser i Tayrona National Park

Ved indgangen betalte vi adgang og fik udleveret armbånd, som inkluderede adgang til parken og et gebyr til medicinsk assistance (hvis uheldet skulle være ude). Vi valgte også at forudbestille en soveplads ved Playa Brava, og her var valget af overnatning begrænset – så det blev til hængekøjer. På det tidspunkt vidste vi ikke, hvad vi havde i vente, men spændte var vi!

calabazo-til-cabo-san-juan-start
Her ser du starten på ruten, som ude fra var ret svært at gennemskue for os - men det er altså her!
armbaand-til-tayrona-national-park
Armbånd til parken
vandrerute-i-tayrona-national-park-colombia
Playa Boca del Saco 2 - Nudista
Playa Cabo del Saco - nudiststranden

Vi passerede de første små stier og begyndte at se små lerklinede hytter midt i junglen – det var de indfødtes landsbyer. Her bor Kogi-folket, som lever i pagt med naturen og stadig bærer de traditionelle hvide klæder og tasker. Vi mødte dem flere steder langs ruten, og det gav virkelig følelsen af at vandre i en levende og aktiv kulturarv.

Efter adskillige timers vandring nåede vi til Playa Boca del Saco – en fantastisk og øde strand med blødt sand og turkis vand. Vi anede ikke, at det var en nudiststrand, før vi så de første badegæster uden badetøj – og så var der ikke andet at gøre end at hoppe i! Det var en vild oplevelse at bade i fuldstændig ro og omgivet af jungle og hav, uden bygninger, uden biler – kun naturen og os.

myrer-paa-ruten-i-tayrona-national-park
Myrere der bærer blade - et hyggeligt syn!
calabazo-til-cabo-san-juan-vandretur-i-tayrona-national-park-10
Nu går vi mod Playa Brava, men fin skiltning inde i parken

I stedet for at overnatte her fortsatte vi gennem junglen mod Playa Brava, hvor vi havde booket overnatning. Det var nok ikke den mest smarte rækkefølge – for det blev mange ekstra kilometer – men det gjorde bestemt ikke oplevelsen mindre eventyrlig. Sidste del af turen bød på endnu flere bakker og smalle stier, hvor vi var godt trætte, da vi endelig ankom.

Overnatning på Playa Brava i hængekøje

Playa Brava viste sig at være et lille stykke paradis: En fredelig strand med enkle faciliteter og en hyggelig camp, hvor vi blev mødt med varme smil. Vi smed vandrerygsækkene, hoppede i havet og nød solnedgangen fra vandkanten. Senere blev der serveret aftensmad for alle gæster – vi valgte den vegetariske ret (budgetvenlig og velsmagende!), og sad længe og nød den tropiske aften.

Overnatning i hængekøjer? Vi var spændte – men trætte! Det viste sig at være overraskende komfortabelt. Med lyden af bølgerne og junglens nattelyde i baggrunden, faldt vi hurtigt i søvn. En uforglemmelig afslutning på første dag.

🧭 Distance: 20 km
⛰️ Højdemeter: 900+

playa-brava-tayrona-national-park-08
Playa Brava - fuldskommen magisk sted! Til højre ser du vores "hut", hvor hængekøjerne hænger under, så du sover med udsigt over vandet
haengekoejer-ved-playa-brava-tayrona-national-park
Hængekøjerne, som vi skulle sove i. Det ser lidt primitivt ud, hvilket det også var, men fungerede som det skulle.
playa-brava-tayrona-national-park-06
Stranden ved Playa Brava
cabo-san-juan-til-el-zaino-01
Afsted mod Cabo San Juan

Dag 2: Aber, paradisstrande og alligatorer i baghaven

Vi vågnede tidligt, badet i gyldent morgenlys, mens solen stod op over kysten. Det var lidt vildt at vågne op i en hængekøje med udsigt til havet – og føle, at man virkelig er ude i verden. Efter en hurtig dukkert i havet, morgenkaffe og morgenmad med udsigt, pakkede vi vores grej og begav os afsted mod dagens næste mål: Cabo San Juan.

Vi gik samme vej tilbage gennem junglen, men oplevelsen var helt ny i morgenlyset. Undervejs spottede vi aber, som legede i trætoppene og krydsede stierne foran os. Det var nærmest som at være med i en junglefilm – og et højdepunkt for os begge!

abe-paa-vejen-i-tayrona-national-park
Abe midt på stierne i Tayrona National Park
cabo-san-juan-til-el-zaino-02
Indgangen op til et hus, hvor Kogi-folket bor

Ankomst til Cabo San Juan

Efter 2-2,5 timer nåede vi frem til Cabo San Juan – og her kunne man virkelig mærke, at vi var tilbage på den populære rute. Der var mange mennesker, camps, telte, strandbarer og badende overalt. Stranden var uden tvivl fantastisk smuk – et postkort i virkeligheden – men det var også en kontrast til Playa Brava, hvor vi havde følt os helt væk fra alting.

Et stykke inde bag stranden var der en sump, hvor man kunne spotte kaimaner/alligatorer – en lille påmindelse om, at naturen her er både smuk og vild. Heldigvis holder de sig nede i vandet, og stranden føltes helt tryg.

Turen går videre mod El Zaino - og derefter hjem

Efter nogle timers afslapning, badning og lidt snacks, begyndte vi på den sidste strækning ud af parken. Vi fulgte stien mod El Zaino-indgangen, hvor vi rundede vores tur af og hoppede på en bus tilbage til Santa Marta – fyldt med minder og salt i håret.

strande-i-cabo-san-juan
Stranden i Cabo San Juan - den deler sig op, så der også er strand til venstre. Se billedet herunder:
Cabo San Juan - Sump med alligatorer
Her i sumpen er der alligatorer og vi så en kæmpestor en, men den lå heldigivs bare og hyggede sig
Cabo San Juan Strand
Den anden side af stranden i Cabo S.J.

Hvad skal du vide?

  • Overnatning: Bookes ved indgangen – hængekøjer er budgetvenlige og overraskende komfortable.

  • Mad og drikke: Begrænsede muligheder – tag nok snacks og vand med.

  • Indfødte: Du vandrer gennem områder, hvor Kogi-folket bor – vis respekt og vær opmærksom.

  • Strande: Nudiststrand? Ja, og det var faktisk en fantastisk oplevelse!

  • Pak let, men praktisk: Regnslag, badetøj, vandrestøvler og kontanter er must-haves.

christian-vandrer-i-tayrona-national-park-13
christian-vandrer-i-tayrona-national-park-14
strande-i-cabo-san-juan-turkis-vand

FAQ

Fra Calabazo-indgangen – mindre turistet og flottere natur.

Ja, fx i hængekøjer, telte eller hytter ved Playa Brava og Cabo San Juan.

Omkring 60.000 COP – adgang, armbånd og forsikring inkluderet.

Friluftsekspert

Christian Thomsen

Christian har en funktion som friluftsekspert og journalist hos Friluftsfreak. Hans interesse for friluftsliv og vandreture kom under COVID-19 pandemien, hvor han for alvor fik øjnene op for, hvor meget naturen kan give. Christian tager årligt på mange vandreruter i Danmark og udland, overnatter, laver mad og nyder den friske luft. Han er også vores person, når det kommer til test af friluftsudstyr og - tøj.

Derudover har han også en stor interesse i surfing, som kom i en tidlig alder, efter han blev introduceret til windsurfing af sin far. Interesseren er siden da vokset stødt, og omhandler nu flere grene inden for surfing.
Hvad synes du om indlægget?
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Friluftsfreak
    På Friluftsfreak laver vi anmeldelser af vandreture, -ferier og friluftsaktiviter. Vi tester løbende også friluftstøj og -udstyr.
    © 2025 Friluftsfreak
    friluftsfreak-logo

    Hold dig opdateret!

    Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag mails når vi har testet nyt udstyr!