2 dages vandretur i Tayrona National Park – fra jungle til paradisstrand

Dag 1: Vilde stier og vilde strande

Vi startede eventyret fra Calabazo-indgangen, som vi havde læst os frem til skulle være langt mindre turistet end El Zaino – og det holdt stik. Her var stille og roligt, og vi kunne i ro og mag gøre os klar til at tage hul på vores to dages vandreeventyr i Tayrona Nationalpark.

Allerede fra starten mærker man junglens intensitet. Første del af stien bestod af blandet asfalt og ujævne naturstier, men hurtigt blev det mere vildt – du føler nærmest, at du træder direkte ind i en grøn urskov, hvor træernes kroner lukker solen ude, og hvor lydene fra civilisationen forsvinder helt.

Indgange og sovepladser i Tayrona National Park

Ved indgangen betalte vi adgang og fik udleveret armbånd, som inkluderede adgang til parken og et gebyr til medicinsk assistance (hvis uheldet skulle være ude). Vi valgte også at forudbestille en soveplads ved Playa Brava, og her var valget af overnatning begrænset – så det blev til hængekøjer. På det tidspunkt vidste vi ikke, hvad vi havde i vente, men spændte var vi!

Vi passerede de første små stier og begyndte at se små lerklinede hytter midt i junglen – det var de indfødtes landsbyer. Her bor Kogi-folket, som lever i pagt med naturen og stadig bærer de traditionelle hvide klæder og tasker. Vi mødte dem flere steder langs ruten, og det gav virkelig følelsen af at vandre i en levende og aktiv kulturarv.

Efter adskillige timers vandring nåede vi til Playa Boca del Saco – en fantastisk og øde strand med blødt sand og turkis vand. Vi anede ikke, at det var en nudiststrand, før vi så de første badegæster uden badetøj – og så var der ikke andet at gøre end at hoppe i! Det var en vild oplevelse at bade i fuldstændig ro og omgivet af jungle og hav, uden bygninger, uden biler – kun naturen og os.

I stedet for at overnatte her fortsatte vi gennem junglen mod Playa Brava, hvor vi havde booket overnatning. Det var nok ikke den mest smarte rækkefølge – for det blev mange ekstra kilometer – men det gjorde bestemt ikke oplevelsen mindre eventyrlig. Sidste del af turen bød på endnu flere bakker og smalle stier, hvor vi var godt trætte, da vi endelig ankom.

Overnatning på Playa Brava i hængekøje

Playa Brava viste sig at være et lille stykke paradis: En fredelig strand med enkle faciliteter og en hyggelig camp, hvor vi blev mødt med varme smil. Vi smed vandrerygsækkene, hoppede i havet og nød solnedgangen fra vandkanten. Senere blev der serveret aftensmad for alle gæster – vi valgte den vegetariske ret (budgetvenlig og velsmagende!), og sad længe og nød den tropiske aften.

Overnatning i hængekøjer? Vi var spændte – men trætte! Det viste sig at være overraskende komfortabelt. Med lyden af bølgerne og junglens nattelyde i baggrunden, faldt vi hurtigt i søvn. En uforglemmelig afslutning på første dag.

🧭 Distance: 20 km
⛰️ Højdemeter: 900+

Dag 2: Aber, paradisstrande og alligatorer i baghaven

Vi vågnede tidligt, badet i gyldent morgenlys, mens solen stod op over kysten. Det var lidt vildt at vågne op i en hængekøje med udsigt til havet – og føle, at man virkelig er ude i verden. Efter en hurtig dukkert i havet, morgenkaffe og morgenmad med udsigt, pakkede vi vores grej og begav os afsted mod dagens næste mål: Cabo San Juan.

Vi gik samme vej tilbage gennem junglen, men oplevelsen var helt ny i morgenlyset. Undervejs spottede vi aber, som legede i trætoppene og krydsede stierne foran os. Det var nærmest som at være med i en junglefilm – og et højdepunkt for os begge!

Ankomst til Cabo San Juan

Efter 2-2,5 timer nåede vi frem til Cabo San Juan – og her kunne man virkelig mærke, at vi var tilbage på den populære rute. Der var mange mennesker, camps, telte, strandbarer og badende overalt. Stranden var uden tvivl fantastisk smuk – et postkort i virkeligheden – men det var også en kontrast til Playa Brava, hvor vi havde følt os helt væk fra alting.

Et stykke inde bag stranden var der en sump, hvor man kunne spotte kaimaner/alligatorer – en lille påmindelse om, at naturen her er både smuk og vild. Heldigvis holder de sig nede i vandet, og stranden føltes helt tryg.

Turen går videre mod El Zaino - og derefter hjem

Efter nogle timers afslapning, badning og lidt snacks, begyndte vi på den sidste strækning ud af parken. Vi fulgte stien mod El Zaino-indgangen, hvor vi rundede vores tur af og hoppede på en bus tilbage til Santa Marta – fyldt med minder og salt i håret.