Mammutmarch er pionererne inden for ekstrem vandring, og var blandt de første til at afholde 100 km vandreruter på 24 timer. I dag er Mammutmarch meget mere end ekstrem vandring, og har skabt et helt univers for dem, som søger en udfordring for livet. I dag tilbyder Mammutmarch ikke kun 100 km vandreruter på 24 timer, men har også distancer på 30, 55 og 60 km.
Mammutmarch er et eventyr i sig selv, og bryder alle de grænser, som du troede, at du havde. Organisationen har nemlig kun én mission, og det er at vise dig, at du kan gøre hvad som helst - også det, som du ikke tror er muligt.
Mammutmarch fandt for første gang sted i Berlin, Tyskland i 2013. Her deltog i alt 17 mennesker, som de fleste kendte hinanden i forvejen. Deltagerantallet er siden da vokset, og på nuværende tidspunkt arrangerer Mammutmarch 16 events på tværs af Tyskland, Østrig og Danmark.
Mammutmarch arrangerede deres første vandretur i Danmark i 2019, hvor 1.000 mennesker begav sig afsted på 100 km på 24 timer i den Nordsjællandske natur. Siden det første vandre event i 2019 har Mammutmarch i 2020 udvidet med to vandreruter på 30 og 55 km. Du kan ikke gå begge vandreruter, men skal vælge én af dem.
Mammutmarch tilbyder flere vandreruter i Danmark, heraf 30, 55 og 100 km, hvor 100 kilometer på 24 timer er den hårdeste vandrerute. Det er derfor vigtigt, at du først og fremmest vælger en distance, som passer til dig. Hvis det er første gang du skal prøve kræfter med ekstrem vandring, vil det anbefales, at du forsøger dig med 30 eller 55 kilometer vandreruter. På en Mammutmarch 30/55 km vandretur, får du en fornemmelse af, hvad det vil sige at gå 100 km på 24 timer.
Du kunne sikkert godt tænke dig at vide, hvordan du kan træne op til en vandre begivenhed som Mammutmarch, og det enkelte svar er træning.. Masser af træning! De fleste er stadig af den overbevisning at vandring er noget, hvor man går og hygger sig, men ved Mammutmarch vil du hurtigt opleve, at vandring er en rigtig sport, som er kommet for at blive.
Vandreruter som de Mammutmarch arrangerer, kræver at du yder dit aller bedste. Hvis du vil have en chance for at komme i mål, kræver det at du træner op til vandreturen. Gennem din træning, vil du også spore dig yderligere ind på, hvilket valg af sko og sokker der f.eks. passer bedst til dig. Desuden spiller mad og væske også en væsentlig rolle, når du skal gå lange distancer som 100 km på 24 timer.
En af de mest gængse måder at træne kroppen op til længere vandreruter, er at starte roligt ud og derefter bygge ekstra kilometer på, hver eneste gang du er ude at gå. Har du planer om at gå vandreruter på 50+ kilometer, kan du starte med at vandre 10 km, og derefter bygge 10-20% på hver gang du er ude at vandre.
Drømmer du om at gå Mammutmarch 100 km, er det klogt at starte ud med 55 km. Hvis du ønsker at gå 55 km, anbefales det at have gået 30 km inden. Der er masse af gode vandreruter i Danmark, som du kan bruge til din træning.