Friluftsfreak
Et alutæppe er et let og kompakt stykke sikkerhedsudstyr, der kan gøre en stor forskel i nødsituationer. Det hjælper med at begrænse varmetab og beskytter mod kulde, når vejret overrasker. Med sin lave vægt og pris er det oplagt at have med i rygsækken.
Trespass Foil X-Emergency Blanket er et kompakt og praktisk nødtæppe, der er designet til at reflektere kropsvarme og mindske risikoen for nedkøling i nødsituationer. Tæppet er fremstillet af aluminiumsfolie og fungerer som et ekstra beskyttende lag mod varmetab. Med en udfoldet størrelse på 150 x 208 cm giver det god dækning, mens den kompakte pakkestørrelse på kun 8 x 11 cm gør det nemt at opbevare i rygsækken eller førstehjælpskassen. Et oplagt valg til vandring, camping og beredskabsudstyr.
Treklife Alutæppe er et praktisk og kompakt overlevelsestæppe, der er udviklet til at beskytte mod nedkøling i nødsituationer. Tæppet kan reflektere op til 90% af kropsvarmen og hjælper dermed med at reducere varmetab. Den vandtætte og vindtætte konstruktion giver ekstra beskyttelse mod vind og fugt under udendørs aktiviteter. Med en vægt på kun 48 gram og en størrelse på 130 x 210 cm er det nemt at have med i rygsækken, bilen eller førstehjælpskassen.
Lifesystems Heatshield Blanket Single er et let og kompakt overlevelsestæppe, der er udviklet til at beskytte mod nedkøling i nødsituationer. Tæppet er fremstillet i metalliseret polyethylen, som reflekterer over 90% af kroppens udstrålede varme og hjælper med at reducere varmetab. Den vind- og vandtætte konstruktion giver ekstra beskyttelse mod vejret, mens de radarreflekterende egenskaber kan øge synligheden ved eftersøgning. Med en vægt på kun 84 gram og en størrelse på 210 x 150 cm er det nemt at medbringe på vandreture og camping.
Lifesystems Heatshield Blanket Double er et let og genanvendeligt overlevelsestæppe, der er designet til at beskytte op til to personer mod nedkøling i nødsituationer. Tæppet reflekterer op til 90% af kroppens udstrålede varme og er fremstillet i slidstærkt, metalliseret polyethylen. Den vind- og vandtætte konstruktion beskytter mod vejret, mens de radarreflekterende egenskaber kan gøre det lettere at blive lokaliseret under eftersøgning. Med en vægt på kun 98 gram og en størrelse på 250 x 150 cm er det ideelt til vandring, camping og beredskabsudstyr.
Lifesystems Termisk Pose er en praktisk og kompakt overlevelsespose, der er udviklet til at beskytte mod nedkøling i nødsituationer. Posen er fremstillet i stærkt og fleksibelt metalliseret polyester, som reflekterer over 90% af kroppens udstrålede varme og hjælper med at reducere varmetab. Den vind- og vandtætte konstruktion med tapede sømme giver ekstra beskyttelse mod vejret, mens de radarreflekterende egenskaber øger synligheden ved eftersøgning. Med en vægt på kun 180 gram er den nem at medbringe på vandreture og camping.
Lad os starte med grundlaget, for der er faktisk en god del fysik gemt i det her tynde stykke folie. Et alutæppe er helt basalt et meget tyndt plastfolietæppe, oftest lavet af BoPET eller lignende polyesterfilm, som er belagt med et mikroskopisk tyndt lag aluminium. Det er selve metallaget, der giver tæppet dets karakteristiske spejlblanke overflade, og det er også det, der gør hele magien mulig.
Men her er den vigtige pointe, som rigtig mange misforstår: Et alutæppe producerer ikke varme. Det er ikke et varmetæppe i den forstand, du kender fra elvarme eller termoundertøj. Tæppet skaber ikke en eneste ekstra kalorie, det begrænser bare det varmetab, der allerede sker fra kroppen.
For at forstå hvorfor det virker så godt, er man nødt til at kigge kort på, hvordan kroppen overhovedet mister varme. Der er basalt tre måder: stråling (din krop udstråler konstant infrarød varme ud i omgivelserne), konvektion (vind og luftstrømme fører den varme luft omkring kroppen væk) og ledning (direkte varmeoverførsel til kolde overflader, fx når du sidder på en kold sten eller ligger i våd mos). Et godt alutæppe bremser alle tre former. Den reflekterende metaloverflade sender størstedelen af din udstrålede varme tilbage mod kroppen i stedet for ud i omgivelserne. Samtidig fungerer selve folien som en effektiv vind- og fugtbarriere, der skærer konvektionen ned til et minimum. Og bruger du tæppet som underlag, isolerer det også mod ledningstab mod jorden , dog i mindre grad, da folien i sig selv er meget tynd.
En anden ting, der gør alutæppet så elsket blandt alle, der er glade for udstyr til friluftsliv, er vægten og pakstørrelsen. Et standardalutæppe vejer typisk omkring 50 gram, det er mindre end en halvtom tube tandpasta, og sammenfoldet fylder det mindre end et kortspil. Du kan uden problemer have det i brystlommen på jakken, i det lille rum i rygsækken eller i handskerummet i bilen. Reelt er der ingen gyldig undskyldning for ikke at have et med, uanset hvor du er på vej hen.
Du støder også på tæppet under en række forskellige navne, og det er godt at kende dem alle. Det hedder både redningstæppe, termotæppe, nødtæppe, folietæppe, antichoktæppe og overlevelsestæppe, men det er basalt det samme produkt. Betegnelsen "antichoktæppe" henviser specifikt til brugen inden for førstehjælp, hvor tæppet modvirker det kuldechok, en tilskadekommen kan få ved selv relativt milde temperaturer.
Historisk set er alutæppet i øvrigt et nedarvet rumfartsprodukt. Teknologien med metalliseret folie blev udviklet af NASA i 1960'erne som en del af arbejdet med termisk isolering til rumfartøjer og rumdragter. Det er altså bogstavelig talt en afledt rumteknologi, du propper ned i rygsækken, ret sejt, når man tænker over det.
Her kommer vi til et af de mest udbredte, og dyreste, misforståelser omkring alutæpper. Rigtig mange ved ikke, at tæppet faktisk skal vendes forskelligt alt efter situationen, og hvis du vender det forkert, går en stor del af effekten tabt. Det er ærgerligt, for det er faktisk nemt at huske, når man først har fået det forklaret.
De fleste alutæpper er fremstillet med to synligt forskellige sider: en skinnende sølvfarvet side og en gylden guldfarvet side. Det er ikke bare for designets skyld. De to sider har hver sin lille rolle, og den rigtige orientering afhænger af, hvad du vil opnå.
Når du fryser og vil holde på varmen:
Vend sølvsiden ind mod kroppen. Så reflekteres din egen udstrålede kropsvarme tilbage mod dig, og guldsiden peger udad. Det er den klassiske "jeg-er-kold-og-våd-og-skal-undgå-hypotermi"-opstilling, og det er sådan, du skal vende tæppet i langt de fleste nødsituationer i Danmark.
Når du er overophedet eller vil skærme mod solen:
Vend guldsiden ind mod kroppen og sølvsiden udad. Nu virker sølvsiden som et spejl, der kaster solens stråler væk og forhindrer varmen i at bygge sig op under tæppet. Det er den konfiguration, du ser i ørkenmiljøer, eller hvis du har brug for at skærme nogen mod stærk sol i en akutsituation.
En lille huskeregel: Sølv ind for varme ind. Guld ind for varme ud. Det er ikke så svært, men i selve situationen, måske med kolde fingre, i regn og mørke, er det let at komme til at tage den forkerte side. Øv dig gerne hjemme i stuen, så bevægelsen sidder på rygraden.
Effekten er i øvrigt mærkbar, hvis du prøver det korrekt. Inden for få minutter kan du tydeligt føle, at den reflekterede varme bygger sig op under tæppet, og at vinden og den fugtige luft holdes ude. Det er ikke en luksuriøs form for varme, det er stadig et stykke folie, men forskellen fra ingenting er tydeligt.
Så er der de modeller, der kun har sølv på begge sider. De findes især i den billigere ende af markedet og blandt visse specialistmodeller. Praktisk set betyder det, at du ikke kan "stille" tæppet om fra kuldeopsætning til varmeopsætning på samme måde, men funktionelt er sølv/sølv-modellen stadig en helt udmærket varmereflektor, og den klarer alle de klassiske nødsituationer uden problemer. Det er mest i varme klimaer, forskellen virkelig får betydning. Herhjemme er det sjældent et problem.
Her bliver det for alvor sjovt, for alutæppet er et af de mest alsidige stykker udstyr, du overhovedet kan have med dig. Det kan meget mere end bare at ligge som en ubrugt forsikring i bunden af rygsækken. Her er de vigtigste praktiske anvendelser, vi anbefaler, at du kender på forhånd, så du ved, hvad du skal gribe til, hvis situationen opstår.
1. Som nødtæppe ved kulde og hypotermi. Dette er klassikeren. Hvis du eller en i gruppen er våd, forblæst, udmattet eller viser tidlige tegn på hypotermi (klapren, forvirring, koordinationsproblemer), så vikl tæppet stramt om kroppen, inklusive hovedet, da du mister op mod 10-20 % af din varme gennem hovedet og halsen. Sølvsiden ind, guldsiden ud. Få personen ud af vinden og helst op fra den kolde jord. Alutæppet standser ikke tabet helt, men det bremser det så meget, at det kan være forskellen mellem en kontrolleret situation og en akut.
2. Som improviseret poncho. Kommer regnen pludseligt, og har du glemt regntøjet derhjemme, kan du klippe eller rive et hul til hovedet midt i tæppet og trække det over dig. Det er ikke pænt, det er ikke behageligt, men det holder dig tør i den tid, det tager at finde ordentligt læ. Fastgør gerne i hofterne med paracord eller et bælte.
3. Som midlertidigt shelter eller læ. Spænd tæppet op mellem to træer med snor, tape eller en kombination af grene og sten, og du har et A-formet lille læ, der skærmer både mod regn og vind. Vend sølvsiden indad, hvis du vil have mest muligt varmerefleksion tilbage mod dig selv, og endnu bedre, hvis du har et lille bål foran, som shelteret kan reflektere varmen fra. Det er et klassisk trick inden for camping og bushcraft, og det kan opgradere en kold nat betragteligt.
4. Som isolerende underlag. Når du sidder eller ligger på kold, våd eller frossen jord, er ledningstab den store varme-tyv. Læg tæppet dobbelt eller tredobbelt under dig, gerne med noget mos, grannåle eller løv som ekstra isolering mellem lagene. Det løser ikke alt, men det afbryder den direkte kontakt mellem din varme krop og den kolde undergrund.
5. Som nødsignal. Den spejlblanke overflade reflekterer sollys over enorme afstande. Hvis du er faret vild eller har brug for hjælp, kan du bruge tæppet som signalspejl mod helikoptere, fly eller fjerne eftersøgningshold. Bred det ud på en åben flade, eller vift med det. I visse forhold kan refleksionen ses mange kilometer væk.
6. Som reflektor ved bål. Hænger du tæppet op bag dig, mellem dig og shelteret, så at sige, reflekteres varmen fra bålet tilbage mod dig i stedet for at forsvinde ud i natten. Det er en teknik, bushcraftere har brugt i årtier, og den fungerer overraskende godt. Vend sølvsiden mod ilden.
7. Som vindskærm på kogeren. Vinden er en brændstoftyv, når du koger vand på en lille gasbrænder eller spritkoger. Et stykke alutæppe, foldet dobbelt og stillet op som vindskærm omkring kogeren, kan reducere brændstofforbruget tydeligt og få vandet til at koge hurtigere. Pas blot på, at folien ikke kommer i direkte kontakt med flammen, den smelter nemt.
Praktiske tips du bør kende: Alutæppet er tyndt og rives let i stykker, især langs foldene og i kanterne. Pak altid et lille stykke gaffatape (gerne rullet rundt om en vandreflaske eller stav) med i rygsækken. Med tape kan du både reparere rifter undervejs og fastgøre tæppet effektivt til træer, grene, kroppen eller rygsækken uden at det rives op. Paracord og små klemmer er også gode makkere til et alutæppe. Og husk: Et brugt tæppe kan sjældent foldes helt tilbage i den oprindelige lille pakke, så har du virkelig brug for et nyt, friskt tæppe, kan det være en idé at pakke to med, så du altid har et ubrugt i reserve.
Et alutæppe er umiddelbart et af de simpleste stykker udstyr, du kan putte i rygsækken, det er bare en tynd folie, ikke? Jo, men der er faktisk flere parametre, der afgør, om du ender med et tæppe, der kan redde dig i en kritisk situation, eller et, der går i stykker i det øjeblik, du folder det ud. Her er, hvad du skal have øje for, før du lægger penge på disken.
Størrelse: Standardmålet på et alutæppe er cirka 160 x 210 cm, og det er faktisk et ret velvalgt format. Det er stort nok til at dække en voksen person fra top til tå, bredt nok til at kunne svøbes om kroppen med overlap, og det kan også fungere som et lille nødly, hvis du binder det op mellem to træer. Mindre tæpper findes, men jeg vil ærligt talt fraråde dem, har du først brug for tæppet, vil du ikke stå og mangle 20 centimeter stof i hver ende. Nogle genbrugsmodeller er en smule større og tager højde for, at du måske også skal have plads til isolerende materiale indenunder.
Materialetykkelse: Her ligger den første store forskel. De klassiske engangstæpper er lavet af en ekstremt tynd metalliseret polyesterfilm (mylar), vi taler ned til 12 mikrometer. De vejer næsten ingenting, pakker sig sammen til størrelsen af et kreditkort, men de river også let i stykker, hvis du behandler dem hårdhændet. Genbrugsmodellerne er typisk tre til fire gange tykkere, ofte med forstærkede sømme og kanter. De fylder og vejer mere, men kan bruges igen og igen uden at falde fra hinanden.
Vægt og pakkemål: En af hele pointen med et alutæppe er, at det skal med, altid. Derfor er vægt og pakkemål vigtigt. Et typisk engangstæppe vejer mellem 50 og 70 gram og fylder som et sammenfoldet lommetørklæde. Det betyder, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at have et med i hver eneste jakke, rygsæk og bilhandsrum. Når vi kigger på vægten af alt det grej, vi slæber rundt på, se bare vores test af rygsække, er et alutæppe nærmest usynligt i regnskabet.
Antal: Dette er en af de vigtigste anbefalinger, jeg kan give dig: pak altid mindst to med. De vejer intet, de koster næsten ingenting, og den dag du har brug for det, kan det ekstra tæppe gives til en kammerat, der er kommet til skade, eller bruges som ekstra lag under dig selv. Jeg har hørt for mange historier om folk, der stod med ét tæppe og to personer, der frøs. Køb en lille stak, fordel dem ud, i bilen, i båden, i vinterjakken, i løberygsækken.
Farve på siderne: De fleste tæpper har sølv på den ene side og guld (eller orange) på den anden. Det er faktisk ret smart. Sølvsiden reflekterer varme mest effektivt, mens guld- eller orangesiden er langt mere synlig i terrænet, hvis du har brug for at blive set, eller omvendt mindre reflekterende, hvis du vil undgå at tiltrække opmærksomhed. Dobbeltsidede tæpper giver dig fleksibiliteten til at vælge, hvad situationen kræver.
Holdbarhed: Her står valget mellem engangsbrug og genbrugelige modeller af SOL-typen (Survive Outdoors Longer og lignende). Engangstæpperne er beregnet til netop det: én gang, derefter smid ud. De tåler sjældent at blive foldet pænt sammen igen. Genbrugsmodellerne er bygget til at tåle gentagne udfoldninger, pakkes ned igen i deres pose og bruges som en fast del af dit grej. Hvis du er typen, der vil øve dig i at bruge tæppet, før du for alvor har brug for det, skal du vælge en genbrugsmodel.
Emballage: En lille detalje, men ikke uvæsentlig: Et godt alutæppe skal være hygiejnisk indpakket i en forseglet pose, der holder det rent og tørt indtil brug. Fugt og skidt kan nedbryde materialet over tid, og et alutæppe, der ligger løst i bunden af bilen i flere år, er ikke nødvendigvis i brugbar stand, når du har brug for det.
Pris versus kvalitet: Og så det eviggrønne spørgsmål: Kan det betale sig at købe det dyre? Her er mit ærlige svar, for engangstæpper er forskellen mellem det billigste og det "dyrere" ret marginal. Men bevæger du dig op i de genbrugelige modeller, får du typisk kraftigere materiale, bedre kanter og en mere gennemtænkt pakning. Dyrere er ikke altid tydeligt bedre, men du får oftest mere holdbarhed for pengene.
Sølvsiden skal vende ind mod kroppen. Det er dén side, der reflekterer varmestrålingen tilbage mod dig. Hvis tæppet har en guld- eller orangeside, så vender den udad. Vender du tæppet forkert, reflekterer du i stedet din egen varme væk fra kroppen — og så har tæppet mistet sin vigtigste funktion.
Et termisk tæppe er den tekniske betegnelse for det, de fleste kalder et alutæppe, redningstæppe eller space blanket. Det er et tyndt folielag — typisk metalliseret polyester — der reflekterer varmestråling og dermed hjælper med at bevare kropsvarmen i en nødsituation.
Det virker ved at reflektere den infrarøde varmestråling, kroppen afgiver, tilbage mod huden i stedet for at lade den forsvinde ud i luften. Samtidig skaber tæppet et lukket luftlag mellem huden og folien, der isolerer mod vind og konvektion. Tilsammen reducerer det varmetabet tydeligt.
Producenterne angiver typisk, at alutæpper reflekterer op til 80-90 % af den udstrålede kropsvarme. I praksis afhænger den reelle effekt dog af, hvor tæt tæppet slutter om kroppen, om det er beskadiget, og om du har andet termisk tøj på indenunder.
Det afhænger af typen. Tynde engangstæpper (omkring 12 mikron) er svære at folde ordentligt sammen igen og får nemt huller — så dem bør du betragte som engangsbrug. Kraftigere genbrugsmodeller er designet til at kunne bruges flere gange og pakkes sammen.
Som udgangspunkt skal tæppet kunne dække hele kroppen med god margin. Standardstørrelsen ligger omkring 160x210 cm, hvilket er rigeligt til de fleste voksne. Er du høj eller skal bruge tæppet som shelter, så kig efter større versioner på 210x240 cm eller tilsvarende.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag mails når vi har testet nyt udstyr!