Friluftsfreak logo
Friluftsfreak

Vandretur på Vildmarksleden i Gøteborg - Natur, eventyr og svensk skovidyl

Denne artikel indeholder annoncer

Vildmarksleden i Göteborg er 42 km, og byder på smukke skove, idylliske søer og roligt vandreterræn tæt på byen. Vi tog rygsækken på og gik afsted på ruten, som var en fornøjelse fra start til slut. Læs med, og bliv meget klogere på Vildmarksleden.

Indholdsfortegnelse

Vildmarksleden er en smuk og varieret vandrerute i det sydlige Sverige, som starter i bynære omgivelser og hurtigt fører dig ud i fredfyldte skove og omkring blanke søer. Ruten er godt skiltet og nem at følge – perfekt til både nybegyndere og mere erfarne vandrere. Med offentlig transport lige til døren er det nemt at tage en spontan tur ud i det fri.

To dages vandretur på Vildmarksleden i Sverige

Er du på udkig efter en vandrerute, der kombinerer svensk skovidyl, smukke søer og ro fra storbyens larm? Så er Vildmarksleden lige noget for dig! Vi tog turen ad de første to etaper af den klassiske svenske vandrerute, som strækker sig hele vejen fra Gøteborg til Hindås. Vildmarksleden starter i Skatås, bare 20 minutter fra Gøteborg centrum, og fører dig direkte ud i naturen.

Det er super nemt at komme hertil med offentlig transport fra centrum - og pludselig står du faktisk ude i "ingenting", og er komplet omringet af natur.

christian-thomsen-gaar-vildmarksleden-goteborg-skilt
Skiltet i Skatås, som indikerer starten på Vildmarksleden
christian-thomsen-gaar-vildmarksleden-goteborg-skilt-03
Afsted på ruten - og dejligt at, der også er andre ude at nyde den svenske natur
vildmarksleden-goteborg-logo-01
Vildmarksleden - eller Vildmarksruten - som den ville kaldes på dansk, er markeret med dette logo
christian-thomsen-paa-vildmarksleden-goteborg-i-naturen-04
Masser af vand og hyggelige søer på ruten, hvor du kan nyde udsigten eller tage en badetur

Dag 1: Skatås til Kåsjön – Grønne stier og blankt søvand

Vores tur startede ved Skatås friluftsområde, et populært udgangspunkt for løbere, mountainbikere og vandrere. Herfra fulgte vi de orange markeringer ud i den tætte skov. Etapen byder på varieret terræn med brede grusstier, kuperede skovveje og smalle stier gennem træer.

Undervejs passerede vi små søer og rindende bække, og der var rig mulighed for at tage pauser med udsigt til spejlblankt vand. Kåsjön er i sig selv et meget lækkert sted, hvor der både er badestrand, shelters og toiletter, som også gør det oplagt til overnatning.

friluftsfreak-gaar-vildmarksleden-i-goteborg-02
friluftsfreak-gaar-vildmarksleden-i-goteborg-03
Badestrande på vildmarksruten i Gøteborg, Sverige

Rå natur på ruten

Et sted på ruten, som jeg ikke helt 100% husker, når vi til dette område, hvor vi gik på sten - og det var ret fedt! Det var et helt åbent landskab man kom til, hvor der for enden af vejen, øverst oppe, var et lille sted, hvor man kunne grille - og det er jo små muligheder som disse, der gør det hele så fedt!

friluftsfreak-og-vildmarksleden-i-sverige-01
vildmarksleden-drone-12
Området set oppefra, hvor du kan se træhytten øverst oppe
vildmarksleden-udkig
Udsigten fra træhytten
vildmarksleden-goteborg-vandrerute-02

Dag 2: Kåsjön til Härkeshult – Vandring gennem møller og mere vild natur

Efter en dag med faktisk, forholdsvis få antal kilometer, men et kuperet terræn og derfor tog det mange timer, gik vi videre mod Härkeshult. Denne etape var endnu mere kuperet (nok fordi, vi var kommet længere ud) og "vild" i udtrykket. Vi krydsede skovstier, små broer og åbne slettearealer.

Turens andet ben føltes mere afsides og roligt. Vi mødte få andre vandrere, og det gav virkelig fornemmelsen af ægte friluftsliv. Undervejs stødte vi på et par gode steder til kaffe- og snackpause i naturen, og flere gange gik vi så tæt på søbredden, at man fik lyst til et hurtigt dyp - vi beholdte os dog på land, da vi ikke var sikre på, at vi ville få varmen igen - så varmt var det heller ikke..

vildmarksleden-drone-10
En af de mange søer, som vi gik forbi
vildmarksleden-goteborg-friluftsfreak-06
Markeringen af Vildmarksleden på træet i forgrunden

Praktisk info om Vildmarksruten i Gøteborg

  • Ruten: Vildmarksleden (Skatås – Hindås)

  • Distance: 42 kilometer i alt

  • Sværhedsgrad: Let til middel

  • Overnatning: Op til flere shelters på ruten

  • Egnet til: Begyndere såvel som erfarne vandrere

vildmarksleden-drone-07

Et historisk rutevalg

Vidste du, at Vildmarksleden oprindeligt var en del af terrænløbet Skogsmaran tilbage i 1970'erne? Dengang blev ruten brugt som sommerpendant til langrendsløb, men først i 2014 blev den genetableret som officiel vandrerute i Sverige under projektet Vildmarksleden. Den er i dag velmarkeret og nem at følge med orange skilte hele vejen.

vildmarksleden-goteborg-26
vildmarksleden-drone-04

FAQ – Vildmarksleden i Göteborg

Friluftsekspert

Christian Thomsen

Christian har en funktion som friluftsekspert og journalist hos Friluftsfreak. Hans interesse for friluftsliv og vandreture kom under COVID-19 pandemien, hvor han for alvor fik øjnene op for, hvor meget naturen kan give. Christian tager årligt på mange vandreruter i Danmark og udland, overnatter, laver mad og nyder den friske luft. Han er også vores person, når det kommer til test af friluftsudstyr og - tøj.

Derudover har han også en stor interesse i surfing, som kom i en tidlig alder, efter han blev introduceret til windsurfing af sin far. Interesseren er siden da vokset stødt, og omhandler nu flere grene inden for surfing.
Hvad synes du om indlægget?
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Friluftsfreak
    På Friluftsfreak laver vi anmeldelser af vandreture, -ferier og friluftsaktiviter. Vi tester løbende også friluftstøj og -udstyr.
    © 2025 Friluftsfreak