Friluftsfreak
Vi har testet de bedste fleecetrøjer til damer og herrer. Find den perfekte fleece til vandring og friluftsliv, hvor varme, komfort og funktionalitet er i fokus. Se vores test, anbefalinger og købsguide, og find den rette fleecetrøje til dine næste eventyr i naturen.
Varm og alsidig pile-fleece med halv lynlås, designet til komfort på kølige dage. Fremstillet af blødt genbrugsmateriale med glat inderside, velegnet som mellemlag eller alene til udendørsaktiviteter som vandring og allround-brug.
Behagelig fleecetrøje fra Treklife i modellen Base, lavet i isolerende og blødt polar fleece materiale. Fleecetrøjen har en 1/4 frontlynlås og en krave, der holder varmen ved halsen. Perfekt til at bære alene eller som mellemlag under en jakke.
En alsidig og let mikrofleecetrøje i blødt og strækbart materiale, der fungerer perfekt som mellemlag under en skaljakke eller dunjakke, eller alene i mildt vejr. Åndbar under aktivitet og med praktiske detaljer som brystlomme og håndvarmere.
En robust og varm fleece-hættetrøje lavet af børstet, uldlignende fleece med fremragende isolerende egenskaber. Fremstillet af genanvendte materialer med stor hætte og tre lynlåslommer. Ideel til vandring, allround-brug og hverdag i tørt, køligt vejr.
En bæredygtig unisex pullover fremstillet af 100% genindvundne materialer med high-loft uldfrotté for ultimativ varme. Perfekt som mellemlag med blød, fleecelignende inderside af børstet uld og forede mavelomme til komfort på kolde dage.
Fleece har en fascinerende historie. Materialet blev udviklet i 1970'erne som et syntetisk alternativ til uld, og det revolutionerede outdoor-tøj på en måde, som få andre opfindelser har gjort. Pludselig kunne man få et mellemlag, der var lettere end uld, tørrede hurtigere, ikke kradsede — og som stadig holdt godt på varmen. Selvom nye materialer er kommet til siden, står fleecetrøjen stadig stærkt i garderoben hos både erfarne friluftsfolk og hverdagsbrugere. Der er en grund til, at næsten alle store outdoor-mærker stadig har et bredt sortiment af fleecetrøjer.
Den vigtigste egenskab ved fleece er, at materialet varmer selv når det er fugtigt. Det er en vigtigt forskel fra bomuld, som suger vand til sig, mister sine isolerende egenskaber og bliver tungt og koldt, så snart det bliver vådt. Fleece derimod holder på varmen, selv når du har svedt igennem på en stejl opstigning eller er blevet overrasket af en regnbyge på vejen ned. Og når du så holder pause, tørrer fleecen hurtigt igen — hvilket er præcis dét, du ønsker, når du er langt hjemmefra.
I lag-på-lag-systemet, som er grundprincippet i moderne friluftspåklædning, sidder fleecen typisk mellem baselayeret (undertøjet) og skallaget (regn- eller vindjakken). Baselayeret transporterer sved væk fra huden, fleecen isolerer og holder på varmen, og skallaget beskytter mod vind og vand. Det smarte ved systemet er, at du nemt kan tilpasse din påklædning til aktivitetens intensitet og vejrets luner ved at tage lag af eller på. Fleecen er hjertet i det system — og derfor er valget af den rette trøje så vigtigt.
Fleece adskiller sig fra dun ved, at den fungerer i fugtige forhold. Dun er utroligt varm og let, men mister næsten al isoleringsevne, hvis den bliver våd. I det danske klima, hvor fugt og regn er en fast del af friluftslivet, er fleece derfor ofte det mere praktiske valg. Sammenlignet med uld har fleece den fordel, at den tørrer hurtigere og typisk er billigere, mens uld til gengæld håndterer lugt bedre og føles varmere ved samme vægt for nogle brugere.
Hvornår skal du så vælge fleece, og hvornår skal du kigge mod andre alternativer? Fleece er det oplagte valg til aktive dage, hvor du bevæger dig meget, sveder og har brug for et mellemlag, der kan følge med kroppens temperaturskifte. Skal du derimod stå stille i lang tid i frostvejr — for eksempel på fotoexpeditioner eller under fiskeri om vinteren — vil syntetisk isolering eller dun ofte være bedre. Skal du på lange ture, hvor du kun har én trøje med i mange dage, kan uld være et bedre valg på grund af lugtresistensen. Men til de fleste dagsture, weekendture og aktive fritidsaktiviteter er fleece stadig det mest alsidige valg — og prisen er ofte mere overkommelig end de øvrige alternativer, du finder i vores friluftsudstyr-univers.
Der er også en anden grund til fleecens vedholdende popularitet: den er blevet et hverdagsplag. Den bløde overflade, de behagelige pasforme og de mange stilrene farver betyder, at man sagtens kan tage sin fleece med på arbejde, i skole eller til byen — uden at ligne én, der lige er kommet ned fra fjeldet. Det gør trøjen til en investering, du får meget mere ud af end kun de dage, hvor der står vandring i kalenderen.
Én af de ting, der forvirrer flest, når man begynder at kigge på fleecetrøjer, er den store spredning i materialer og vægtklasser. En trøje kan veje alt fra 200 gram til 800 gram og stadig kaldes en "fleece" — men det siger sig selv, at anvendelsen er vidt forskellig. Her får du overblikket over de vigtigste kategorier, så du ved, hvad du kigger på, når du sammenligner produkter.
Mikrofleece er den tyndeste variant og vejer typisk mellem 100 og 200 gram pr. kvadratmeter. Den fungerer ofte som et let mellemlag eller endda som baselayer alene, hvis vejret ikke er alt for koldt. Fordelen er, at den er utrolig hurtig til at transportere fugt væk, den fylder næsten intet i rygsækken, og den bliver ikke for varm, selv når du arbejder hårdt. Ulempen? Den varmer ikke særlig meget, hvis du står stille eller vejret er rigtig koldt. Mikrofleece er derfor det oplagte valg til aktive dage — løb, cykling, langrend, hurtigt tempo på trekking-stier.
Dette er den klassiske fleecetrøje, som de fleste tænker på, når ordet nævnes. Med en vægt på omkring 200-300 gram pr. kvadratmeter rammer den et sweet spot mellem varme, vægt og pakvolumen. Den fungerer glimrende som mellemlag under en skaljakke, men er også varm nok til at bære alene på milde dage. Skal du kun eje én fleecetrøje, er det næsten altid en mellemvægts-model, du skal vælge — det er også her, du finder den bredeste udvalg i markedet, herunder de fleste af trøjerne i vores top 5.
Pile-fleece og sherpa-fleece er de tykke, luftige varianter, som næsten ligner fåreuld på ydersiden. De er tunge — typisk 400-800 gram pr. kvadratmeter — og fylder også en del i rygsækken. Til gengæld er de utrolig varme og har en karakteristisk retro-look, som er blevet moderne igen de senere år. En pile-fleece egner sig godt til stillesiddende aktiviteter, kolde morgener ved teltet, eller når du bare vil have et lækkert plag til hverdagen. Til aktiv vandring eller løb er de som regel for varme.
De seneste år er der kommet flere trøjer på markedet, der kombinerer fleece-strukturen med naturmaterialer som uld eller frotté-uld. Fordelen er, at du får noget af uldens lugtresistens og temperaturregulering kombineret med fleecens hurtige tørretid og bløde følelse. Prisen er ofte højere, og pasformen kan være lidt tungere. For friluftsfolk, der er på ture i flere dage i træk, kan det være pengene værd.
Stadig flere fleecetrøjer produceres af genanvendt polyester, ofte fremstillet af gamle plastflasker. Kvaliteten er blevet virkelig god, og du kan i praksis ikke mærke forskel på en trøje af genanvendt materiale og en af "nyt" polyester. For mange producenter — og forbrugere — er det derfor blevet en selvfølge at gå efter genanvendte materialer, hvis muligheden er der. Kig efter mærkninger som "recycled polyester" eller certificeringer som bluesign og GRS (Global Recycled Standard).
En 200 grams mikrofleece og en 800 grams sherpa er to helt forskellige plag med hver deres anvendelse. Som tommelfingerregel: jo mere aktiv du er, desto tyndere trøje. Jo mere du står stille eller går langsomt, desto tykkere. Skal du på tur, hvor du både går og holder lange pauser, kan det ofte betale sig at have to fleece med — en tynd til bevægelse og en tykkere til pauserne. Alternativt kan du kombinere en mellemvægts-fleece med en dunvest eller syntetisk pufferjakke, som du tager på, når du stopper op. Læs mere om at bygge et komplet system i vores guides til vandreudstyr.
Når materialet og vægtklassen er på plads, er det tid til at kigge på de praktiske detaljer. Det er nemlig her, forskellen mellem en god og en fantastisk fleecetrøje bliver tydelig. Her er de features, vi altid tjekker, når vi vurderer en fleece.
Lynlåsen er nok den mest vigtigt detalje. En fuld lynlås gør trøjen nem at tage på og af, giver maksimal ventilation, når du åbner den, og er den mest fleksible løsning i lag-på-lag-systemet. Til gengæld vejer den lidt mere og har en potentiel svaghed langs forsiden, hvor kulden kan trænge ind.
En halv lynlås (også kaldet half-zip) er lettere, varmere over brystet og har et mere klassisk look. Den er ideel, hvis du primært bruger trøjen som et mellemlag, du sjældent tager af og på i løbet af dagen. Ulempen er selvfølgelig, at du skal trække den over hovedet.
Nogle mikrofleece kommer helt uden lynlås — en såkaldt pullover-model. De er de letteste og fylder mindst i rygsækken, men også mindst fleksible i forhold til temperaturregulering.
En høj krave beskytter halsen mod kulde og vind og er noget, vi altid værdsætter i friluftssammenhæng. En hætte kan give ekstra varme på blæsende dage, men den fylder også mere og kan være i vejen under en skaljakke med hætte. Vores generelle anbefaling: skal fleecen bruges under en skaljakke, er en høj krave uden hætte som regel bedre. Skal du ofte bruge den alene, kan hætten være en fordel.
Der er stor forskel på, hvor mange og hvilke lommer forskellige modeller har. Brystlommer med lynlås er praktiske til telefon, kort eller små ting, du gerne vil have inden for rækkevidde. Sidelommer med lynlås er gode til hænderne på pauser og til at opbevare handsker eller andet småt. Nogle modeller har også en stor mavelomme (kænguru-lomme), som er varm og komfortabel, men mindre praktisk under en rygsæks hoftebælte.
Pasformen har stor betydning for, hvor godt trøjen fungerer i lag-på-lag-systemet. En figursyet (slim fit) fleece sidder tættere til kroppen og har mindre "død luft", hvilket giver bedre isolering og gør, at den passer bedre under en skaljakke. En løsere pasform er mere komfortabel til hverdagsbrug og giver bedre bevægelsesfrihed, men kan blive fnadret under et skal-lag. Prøv gerne trøjen med det tøj, du typisk vil bære indenunder og udenpå, hvis du har mulighed for det.
Elastiske manchetter forhindrer kulde i at trænge op i ærmerne og er en detalje, vi altid værdsætter. Tommelfingerhuller er en lille feature, som mange overser — men de er guld værd, når det er koldt. De holder ærmet på plads over håndryggen og giver ekstra varme, samtidig med at de gør det nemmere at trække handsker på uden at ærmet krøller op.
Skal fleecen med i rygsækken på flerdages ture, betyder vægt og pakvolumen meget. En let mikrofleece kan pakkes ned til størrelsen af en appelsin, mens en tyk pile-fleece kan fylde en tredjedel af en dagstur-rygsæk. Overvej hvor ofte trøjen skal pakkes væk, og vælg derefter.
Fleece er som udgangspunkt et blødt materiale, som kan blive slidt af rygsækstropper, buskads og gentagne vaske. Nogle producenter forstærker skuldre og albuer med et mere slidstærkt materiale — det er en klar fordel, hvis du ofte bærer tung rygsæk eller færdes i tætbevoksede områder. Kig også efter, om sømme er kraftige og godt syede.
Almindelig fleece er meget åndbar, men også let gennemtrængelig for vind. Nogle producenter integrerer et vindstopper-membran (fx Polartec Wind Pro eller lignende), som blokerer vinden, men reducerer åndbarheden. Der er ikke ét rigtigt svar her — det afhænger af, om du primært bruger trøjen som et mellemlag under en skaljakke (så vælg maksimal åndbarhed) eller ofte bærer den alene på blæsende dage (så kan vindstopper være en fordel). Har du en god skaljakke, er den ekstra vindbeskyttelse på fleecen sjældent nødvendig — se vores anbefalinger til regntøj og skaljakker, hvis du mangler det yderste lag.
Når du har styr på de her ting, er du godt klædt på til at kigge på konkrete modeller. Nedenfor gennemgår vi de fem fleecetrøjer, vi mener er de bedste valg lige nu — med vores testvinder øverst som den bedste all-rounder for de fleste brugere.
Hvis du kun skal huske én ting om at klæde dig på til friluftsliv, så er det princippet om lag-på-lag. Fleecen er nemlig sjældent noget, du bruger alene — den fungerer bedst som en brik i et større puslespil, hvor hvert lag har sin egen opgave.
Grundopskriften på et velfungerende lag-på-lag-system til vandring er simpel: et baselayer inderst, en fleece som mellemlag og en skaljakke yderst. Baselayeret (typisk merinould eller syntetisk) transporterer sveden væk fra huden. Fleecen isolerer og holder på varmen, samtidig med at den lader fugten passere videre ud. Og skaljakken beskytter mod vind og regn.
Fidusen er, at du kan tilpasse dit tøj undervejs i stedet for at have én tyk trøje, som du enten har på eller ikke har på. Bliver du varm på opstigningen? Tag skaljakken af. Blæser det op på toppen? Tag den på igen. Enkelt og fleksibelt — og det virker, uanset om du er på en dagstur i skoven eller på flerdages tur i fjeldet.
Fleece findes i mange tykkelser, og valget afhænger af, hvor hårdt du arbejder, og hvor koldt det er. Skal du gå stejlt opad med tung rygsæk og høj puls, er en tynd mikrofleece ofte det bedste valg. Den er let, ånder godt og undgår, at du bliver overophedet. Du kan altid tage skaljakken på, hvis det bliver koldt på pauserne.
Skal du derimod stå stille i lejren, fiske ved søen eller sidde og lave mad i kolde timer, er en tyk fleece — gerne i pile- eller sherpa-kvalitet — meget rarere at have på. Den samler mere luft og holder derfor bedre på kropsvarmen, når du ikke selv producerer så meget.
En kombination, vi er blevet rigtig glade for, er fleece under en let dunvest. Fleecen sørger for isolering omkring arme og skuldre, mens dunvesten holder kernen ekstra varm — uden at gøre armene stive og upraktiske. Det er en genial kombination til rastepauser i frostvejr, hvor du hurtigt kan smide vesten ned i rygsækken, når du går igen. Perfekt til efterårs- og vintervandreture i Danmark, hvor temperaturerne svinger meget i løbet af dagen.
En af de mest almindelige begynderfejl er at tage én tyk trøje på og håbe det bedste. Problemet er, at du enten bliver gennemsvedt, når du bevæger dig, eller kold, når du står stille. Og du kan ikke justere. Med flere tynde lag kan du finjustere din varme, som var det et termostatanlæg.
Regel nummer et: start turen med at fryse en lille smule. Lyder det mærkeligt? Måske. Men det er faktisk pointen. Hvis du er behageligt varm, mens du står stille ved bilen, så bliver du kogende varm, så snart du begynder at gå. Ved at starte lidt kølig undgår du den værste svedudvikling de første 15-20 minutter, indtil kroppen har varmet op.
Ventilation er dit bedste værktøj mod overophedning. Lyn fleecen og skaljakken op, når du går opad. Tag huen af, før du får sved i panden. Rul ærmerne op, hvis det er muligt. Og hvis du alligevel bliver våd — så skift baselayer, når du kommer i lejr. En tør baseskjorte kan være forskellen mellem en dejlig aften og en frysende en.
Fleecen er utrolig alsidig, men der er alligevel forskel på, hvilken type der egner sig bedst til hvad. Her er vores bud på, hvordan du matcher fleece med aktivitet.
Til klassisk vandring, hvor tempoet varierer, og vejret kan skifte fra sol til byger, er en alsidig mellemvægt-fleece det oplagte valg. Den er varm nok til pauser og lejrophold, men ikke så tyk, at du koger på opstigningerne. Kan du kun eje én fleece, så er det den her type, du skal gå efter — og det er også derfor, at vores testvinder netop er en alsidig mellemvægt.
Er du aktiv på ski eller løber i skoven om vinteren, producerer du enorme mængder varme og fugt. Her skal du gå efter en tynd, meget åndbar fleece — gerne med stretch og med god ventilation under armene eller på ryggen. Sving den for høje fleecetrøjer og gå efter noget let og hurtigttørrende.
Skal du sidde stille i lejren, snakke om bålet eller kigge på stjernerne, er det tid til at trække den tykke sherpa- eller pile-fleece frem. Her handler det ikke om åndbarhed og fugttransport — det handler om at holde varmen, når kroppen ikke arbejder. En pæl-fleece med høj krave og god længde ned over hoften er en sand fornøjelse. Se vores guides til camping og outdoor for mere om, hvordan du udstyrer dig godt til lejrlivet.
Fleecen er ikke længere kun forbeholdt fjeldet. En pæn, gerne mørkere fleece med et minimalistisk design ser lige så god ud på cyklen til arbejde eller i byen som på skovturen. Skal fleecen både bruges i naturen og i hverdagen, så kig efter en model uden alt for meget "outdoor-look" — færre logoer, dæmpede farver og gerne en tættere strik.
Skal du højt op eller ud i vedvarende kulde, er det tid til at overveje uld-fleece eller kraftig pile-fleece under skaljakken. Uld har den fordel, at den bevarer isoleringsevnen, selv når den bliver fugtig — og den lugter ikke, selv efter flere dages brug. Det er dyrere, men til seriøse ture er det pengene værd.
Skal fleecen på ture med børn — eller er den til børnene selv — så prioriter robusthed og lettilgængelig vask. Børn er hårde ved tøjet, og en fleece, der kan gå i vaskemaskinen på 40 grader uden at tage skade, er guld værd. Undgå de mest sarte uld-modeller til familiebrug.
Efter grundig gennemgang af markedet har vi landet på fem modeller, som vi mener dækker de vigtigste behov. Nedenfor er en oversigt over, hvem hver enkelt passer bedst til — men de konkrete produkter finder du i vores top 5 længere nede på siden.
Vil du bare have én fleece, der kan klare det hele, så er det vores testvinder, du skal kigge efter. Den rammer den gyldne midte mellem varme, vægt og åndbarhed, og den fungerer lige godt på dagsturen, weekendturen og hverdagen. Er du i tvivl, så vælg den. Den er blevet vores klare favorit, fordi den løser flest opgaver godt, uden at være specialiseret til én ting.
Budgetalternativet er ideelt, hvis du er ny til friluftsliv og gerne vil have en fornuftig fleece uden at bruge en formue. Det er også et godt valg, hvis du allerede har en dyr hovedfleece og bare mangler en ekstra i garderoben — for eksempel til hverdagsbrug eller som backup i bilen. Du får ikke helt samme finish og detaljer som i de dyrere modeller, men til prisen er det svært at slå.
Er du meget aktiv, sveder let eller går ofte hurtigt op ad bakke med tung rygsæk, så er den lette mikrofleece i vores test dit oplagte valg. Den er tynd, åndbar og pakker småt, så den er let at have med som ekstra lag, når temperaturen falder på pauserne. Den fungerer også fremragende under en skaljakke som mellemlag på skituren.
Hættefleecen i vores test er lavet til den kolde vinterdag og lejrlivet. Hætten er en kæmpe fordel, når vinden bider, og den ekstra tykkelse holder på varmen, når du ikke selv producerer så meget. Det er ikke fleecen til hårdt fysisk arbejde — men til alle situationer, hvor du står stille i kulden, er den svær at slå.
For den seriøse friluftsentusiast, der ved præcis, hvad hun eller han vil have, er premium-valget en investering, der betaler sig hjem over tid. Bedre materialer, bedre pasform, længere levetid og detaljer, som gør en forskel i praksis. Skal fleecen bruges flittigt gennem mange sæsoner, er det pengene værd — og du kan sammenligne den med de andre i vores test og anmeldelser.
Vores bedste råd: tænk over, hvor ofte og hvor du skal bruge trøjen. Skal den med på én tur om året? Så er budgetvalget rigeligt. Skal den bruges hver weekend gennem hele efteråret og vinteren? Så betaler det sig at investere i en model, der holder længere og fungerer bedre. En dyr fleece, der bruges hver uge i fem år, ender med at være billigere pr. brug end en billig fleece, der falder fra hinanden efter to sæsoner.
En fleecetrøje kan sagtens holde i mange år, hvis du behandler den ordentligt. Det er hverken svært eller tidskrævende — men der er et par regler, det er værd at kende.
Vask altid fleece ved 30-40 grader. Højere temperaturer kan smelte de syntetiske fibre og ødelægge trøjens struktur. Brug et mildt vaskemiddel, og fyld ikke maskinen mere, end tøjet kan bevæge sig frit. En overpakket maskine giver dårligere vask og mere slid.
Det her er vigtigt: brug aldrig skyllemiddel til fleece. Skyllemidlet lægger sig som en film over fibrene og ødelægger fleecens evne til at transportere fugt. Resultatet er en fleece, der føles klam og våd i stedet for tør og varm. Det samme gælder alle skjorter og bukser i tekniske materialer.
Tørretumbleren er fleecens fjende. Den høje varme kan smelte fibrene og gøre trøjen stiv og fnullret. Luftørring er både skånsomt og gratis — hæng fleecen på en bøjle et luftigt sted, så tørrer den overraskende hurtigt af sig selv.
Har du en fleece med uldindhold, skal den vaskes efter reglerne for uld. Brug en dedikeret uldvask eller vask i hånden i lunkent vand. Vrid aldrig trøjen — pres i stedet vandet forsigtigt ud og læg den fladt til tørring, så den ikke trækker sig skæv.
Med tiden får de fleste fleecer fnug. Du kan fjerne dem med en fnugfjerner eller forsigtigt med en engangsskraber. Er trøjen blevet lidt "træt" i overfladen, kan du også børste den let med en blød tøjbørste for at rejse fibrene igen. Det giver ny livskraft til en trøje, der ellers ser lidt slidt ud.
Får du et lille hul eller en løs tråd, så skynd dig at reparere det. Et lille hul, der ikke behandles, bliver hurtigt til et stort. Små huller kan sys eller lappes med en tekstillim beregnet til friluftsudstyr. Det sparer både penge og miljø — og trøjen får en historie.
Skal fleecen lægges væk om sommeren, så vask den først, tør den grundigt og opbevar den rent, tørt og luftigt. Undgå plastposer, hvor fugt kan samle sig — en gammel pudebetræk eller en åben opbevaringskasse er meget bedre. Så er den klar til brug, når efteråret melder sin ankomst igen.
Lad os tage den ubehagelige sandhed først: fleece er som udgangspunkt ikke det mest miljøvenlige materiale, du kan hænge på kroppen. Traditionel fleece er lavet af jomfrupolyester, som fremstilles af råolie — en produktion, der både bruger fossile ressourcer og udleder CO2. Men det behøver ikke stoppe dig fra at nyde en god fleecetrøje, for der er heldigvis sket meget de senere år.
Flere og flere producenter bruger genanvendt polyester i deres fleecer, ofte lavet af smeltede plastflasker. Det kaldes rPET, og det er faktisk et af de mere håndgribelige eksempler på cirkulær økonomi i tøjbranchen. En trøje kan indeholde alt fra en håndfuld til over tyve genanvendte flasker.
Fordelen er, at man undgår at hente ny olie op af jorden, og produktionen bruger typisk mindre energi end fremstillingen af jomfrupolyester. Kvalitetsmæssigt er der ingen synlig forskel — en god rPET-fleece holder varmen lige så godt som en traditionel og føles præcis som forventet på huden. Kig efter mærkninger som Global Recycled Standard (GRS), hvis du vil være sikker på, at det ikke bare er markedsføring.
Her kommer den bittersøde del: al syntetisk fleece — også den genanvendte — afgiver mikroplastfibre, hver gang den vaskes. De små plastfibre ryger med spildevandet ud i vandmiljøet, hvor de ender i havet og i sidste ende i fødekæden. Undersøgelser peger på, at en enkelt fleecetrøje kan tabe tusindvis af mikrofibre per vask.
Det er ikke noget, der forsvinder ved at købe genanvendt polyester — problemet er selve materialet. Til gengæld kan du gøre en reel forskel med et par simple greb:
Er du helt færdig med syntetiske materialer, er uld et naturligt alternativ. Uld er bionedbrydeligt og afgiver ikke mikroplast. Men uld er ikke helt uden miljømæssige udfordringer — fårebrug kræver land og vand, og der er dyrevelfærdsspørgsmål omkring mulesing, som stadig praktiseres nogle steder. Vil du købe uld, så kig efter mulesing-fri certificering og gerne økologisk uld.
Uld kan også blandes med genanvendt polyester, hvilket giver en trøje med det bedste fra begge sider: naturens lugtresistens og strækbarhed kombineret med syntetikkens hurtige tørring.
Uanset hvilket materiale du vælger, er den mest bæredygtige fleecetrøje den, du ikke skal udskifte. En billig fleece, der fnuller efter en sæson og ryger i skraldespanden, er langt værre for miljøet end en kvalitetstrøje, du bruger i ti år. Så investér gerne lidt mere i noget solidt — reparer små huller, vask den nænsomt, og pas på den. Det er den mest effektive form for bæredygtigt friluftsliv, du kan praktisere.
Og når trøjen en dag alligevel når vejs ende, så tjek om producenten har et take-back-program. Flere store outdoor-mærker tager gammelt tøj retur til genanvendelse i stedet for, at det havner på lossepladsen.
Vægt for vægt isolerer fleece faktisk rigtig godt — nogle gange bedre end uld. Men uld har den fordel, at det bevarer varmen, selv når det er vådt, og det lugter mindre efter mange dages brug. Fleece tørrer til gengæld hurtigere og er lettere. Til de fleste friluftsformål er en god fleece varm nok, og mange foretrækker den for komfortens skyld.
Klassisk fleece er lavet af polyester — altså plastfibre fremstillet af råolie. Fibrene væves til et blødt stof, hvorefter overfladen børstes op, så der dannes de karakteristiske luftlommer, som holder varmen. I dag laves en stor del af fleecetøjet af genanvendt polyester (rPET) fra fx plastflasker.
Ikke helt. Polyester er materialet, fleece er en bestemt måde at forarbejde det på. Fleece er et opredt polyesterstof med luftfyldt overflade, mens polyester også kan bruges til fx tynde T-shirts, jakker og bukser uden fleeceoverflade. Al fleece er polyester (eller uld), men ikke al polyester er fleece.
Fleece er faktisk et engelsk ord, der har vundet indpas i dansk. Direkte oversat betyder det "uld" eller "fåreskind", men i tøjsammenhæng bruger vi bare ordet fleece på dansk. Nogle kalder det også "fleecestof" eller lidt gammeldags "pile", som er en tættere og lidt lodnere variant.
Absolut — det er en klassisk lag-på-lag-kombination. Fleecen isolerer, og regnjakken holder vind og vand ude. Sørg for, at regnjakken er stor nok til, at du kan bevæge dig frit med fleecen indenunder, og at den er åndbar, så sveden kan slippe ud.
Vask ved 30 grader på skåneprogram, brug flydende vaskemiddel uden skyllemiddel, og drop tørretumbleren. Luk lynlåse og velcro, vend trøjen med vrangen udad, og lufttør den på en bøjle. Vask kun, når det er nødvendigt — udluftning er ofte nok.
En god fleecetrøje kan sagtens holde i mange år — 5 til 10 år er ikke urealistisk med korrekt pleje. Billigere modeller mister deres form og bliver fnullrede hurtigere. Vasker du sjældent og nænsomt, forlænger du levetiden betydeligt.
Almindelig fleece er ikke vindtæt — den er faktisk temmelig gennemtrængelig for vind, hvilket er en fordel, når du bevæger dig og skal af med sved. Skal du bruge fleece i blæsevejr, findes der windproof-fleece med en membran indbygget, eller du kan bare tage en vindjakke over.
Fleece angives ofte i vægt — typisk 100, 200 eller 300 gram per kvadratmeter. En let 100-vægt er god som mellemlag og til aktive ture, en 200-vægt er en alsidig hverdagstrøje, og en 300-vægt er ren varme til stillesiddende brug i kulde. For de fleste er en 200-vægt det bedste valg.
Fleece kan sagtens bruges alene i tørt og stille vejr — det er en fremragende hverdagstrøje. Så snart det blæser eller regner, får du dog brug for et ydre lag, da fleece hverken er vind- eller vandtæt.
Pile er en ældre type fleece med længere, lodnere fibre, der giver et rustikt look og rigtig god isolation. Almindelig fleece er tættere vævet og glattere i overfladen. Pile er ofte lidt tungere, mere holdbar og har fået en renæssance blandt friluftsfolk, der vil have noget lidt anderledes.
Skal fleecen bruges som mellemlag under en jakke, så vælg din normale størrelse eller endda en tand under — den skal sidde tæt for at isolere ordentligt. Skal den bruges som yderlag eller alene, kan du vælge din normale størrelse eller lidt større, hvis du vil have plads til en trøje indenunder. Tjek altid producentens størrelsesguide, da udskæringen varierer mellem mærkerne.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag mails når vi har testet nyt udstyr!