Friluftsfreak logo
Friluftsfreak

Rømø Stierne - 17 km vandrerute

Denne artikel indeholder annoncer

Vi har flere gange været på Rømø, men det var efterhånden mange år siden og har ikke haft noget med vandring at gøre.. Derfor besluttede vi os for at tage til Rømø, hvor vi ville gå deres 17 km vandererute, der følger den røde sti på det, der hedder Rømø Stierne.

Indholdsfortegnelse

Vandretur på den røde rute på Rømø stierne

Vi startede ved Sct. Clemens Kirke, hvor du let kan finde markeringen for ruten. Et lille skilt viser, hvor Rømø stierne begynder, og her kan du vælge mellem flere ruter, herunder den 17 km lange røde sti og den gule "Info-sti".

Derudover er der flere forskellige veje, du kan tage, så du tilføjer lidt ekstra kilometer til din rute og kommer længere eller kortere ud mod vandet. Det er selvfølgelig op til dig, og der findes ikke noget rigtigt eller forkert.

Hvor starter Rømø stierne?

Vi valgte den røde vandrereute, og den kan starte fra flere steder, afhængig af hvor du ønsker at starte. Vi valgte at starte ved Sct. Clemens Kirke, da vi synes, at det gav god mening for os, men vil du hellere starte fra Rømø Havn eller et tredje sted, er det også en mulighed.

Naturen på Rømø er fantastisk. Fra starten blev vi mødt af masser af grønt og hyggelige stier, hvor vi også så andre friluftstosser cykle forbi. Træerne strakte sig over stierne, hvilket skabte en dejlig skyggefuld atmosfære.

roemo-stierne-sct-clemens-kirke
Start ved Sct. Clemens Kirke
roemo-stierne-roed-rute
På vej op til udsigten

Fantastiske udsigter på Rømø stierne

Ikke længe efter starten kom vi til en høj, hvorfra vi kunne nyde en imponerende udsigt over landskabet, der var fyldt med lyng og andre grønne vækster. Det var virkelig et smukt syn.

Her stoppede vi lige op engang, for det er jo ikke hver dag, at man får et syn som dette - hvert fald ikke for Niklas og jeg.. Derudover var det behageligt at blive blæst igennem på toppen, så vi var klar til at komme videre på ruten.

Der var også tre andre mennesker fra Tyskland, som vi kort udvekslede et ord med - altid hyggeligt at tale med andre, når man er afsted på et eventyr!

Sidder på hug og kigge ud på landskabet

Vandpytter på vandreruten

Vejret havde dog ikke helt været med os op til turen, og vi stødte på flere store vandpytter langs ruten. Vi forsøgte forsigtigt at navigere udenom for at undgå at få våde fødder, men det lykkedes ikke altid. Trods vores bedste anstrengelser endte vi flere gange med at få ret våde fødder.

Dårligt fodtøj? Husk de gode vandresko!

Jeg går normalt i mine vandtætte RevolutionRace vandresko, men i denne omgang havde jeg fået mine Brooks løbesko, som jeg faktisk er ekstremt glade for! Det er som om, at mine fødder bare passer bedre i et par løbesko - og så kan jeg godt lide letvægten i disse.

romo-stierne-vandrerute-vandpyt
Masser af vand på ruten!

Som sædvanlig har jeg min Osprey Talon vandrerygsæk på!

romo-stierne-heste
Heste der hygger sig!
romo-stierne-koer

Køer og heste på vores vej

Undervejs kom vi også forbi flere heste, der nød deres frie liv og løb rundt, samt sorte og hvide køer, som vi hilste på. Det var en dejlig oplevelse at se dyrene i deres naturlige omgivelser.

Jeg bliver meget glad, når jeg er ude at vandre og se, hvor godt dyrene har det. Der er ikke noget som heste, der løber rundt eller køer med masser af plads, du kan se, der har det godt.

Blokarts ved Vadehavet

Et af turens absolutte højdepunkter var, da vi nåede til Vadehavet. Det var fascinerende at se folk køre rundt på stranden med blokarts, som er små køretøjer med windsurf sejl. Disse blokarts susede hen over sandet med imponerende hastighed, og det var spændende at se dem manøvrere rundt i vinden.

Vi besluttede at gå et stykke langs Vadehavet og nyde den friske havluft. Den kraftige vind piskede mod vores ansigter, hvilket gav os en følelse af frihed og forbindelse med naturen. Det var et forfriskende øjeblik, der virkelig mindede os om Vadehavets rå skønhed.

Du kan leje blokarts og opleve strandsejlads her.

bokarts-paa-romo
romo-stierne-faar
Får på ruten

Fortsætter på diget ved Rømø - massere af får!

Efter at have nydt tiden ved Vadehavet, fortsatte vi vores vandretur op på diget. Dette sidste stykke af ruten var særlig charmerende, da vi fulgte stien gennem et område fyldt med får. Fårene græssede fredeligt og skabte en idyllisk og fredfyldt atmosfære.

At gå blandt disse dyr tilføjede en ekstra dimension til vores oplevelse og gav os mulighed for at komme tæt på øens dyreliv. Det var ekstremt hyggeligt at se de små lam følge deres mødre rundt og høre deres blide brægen i baggrunden.

faar-paa-romo-stierne

Til sidst nåede vi frem til Rømø Havn, hvor vi tog os et øjeblik til at nyde udsigten over vandet og de både, der lå for anker. Havnens rolige vand og maritime stemning gav os en følelse af afslutning på vores eventyr. Herfra satte vi kursen tilbage mod Sct. Clemens Kirke, hvor vores tur startede. Vi følte os både trætte og tilfredse efter den lange vandretur, som havde budt på så mange forskellige naturoplevelser.

Overnatning på Rømø

Vi overnattede på Enjoy Resorts på den sydlige ende af Rømø, hvor vi havde en lejlighed/hytte for os selv, som vi hyggede os i. Her har du også adgang til en masse aktiviteter som svømmehal, bowling og meget mere!

Du kan også sammenligne alle priser på opholdet hos Enjoy Resorts med Trivago her!

romo-havn

Konklusion af vandring på Rømø Stierne

Hele turen var en skøn oplevelse, fyldt med smukke naturscenerier, dyreliv og den friske luft fra Vadehavet. Vi fik virkelig set, hvad Rømø har at byde på, og hver eneste kilometer havde noget unikt at tilbyde. Fra de grønne stier og den frodige vegetation, til de åbne vidder ved Vadehavet og den hyggelige atmosfære blandt fårene på diget.

Hvis du planlægger en vandretur på Rømø, kan jeg varmt anbefale den røde rute. Det er en fantastisk måde at opleve øens natur og dyreliv på, selvom du måske skal forberede dig på lidt våde fødder! Tag gerne gode vandrestøvler med og nyd den varierede natur, som denne rute tilbyder. Hver eneste oplevelse på denne rute er en påmindelse om, hvorfor Rømø er et så specielt sted for friluftselskere.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål og svar om Rømø Stierne

Friluftsekspert

Christian Thomsen

Christian har en funktion som surf-, friluftsekspert og journalist hos Friluftsfreak. Hans interesse for friluftsliv og vandreture kom under COVID-19 pandemien, hvor han for alvor fik øjnene op for, hvor meget naturen kan give. Christian tager årligt på vandreruter i Danmark og udland, overnatter, laver mad og nyder den friske luft. Han er også vores person, når det testes friluftsudstyr og - tøj.

Derudover har han også en stor interesse i surfing, som kom i en tidlig alder, efter han blev introduceret til windsurfing af sin far. Interesseren er siden da vokset stødt, og omhandler nu flere grene inden for surfing.
Hvad synes du om indlægget?
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Friluftsfreak
    På Friluftsfreak laver vi anmeldelser af vandreture, -ferier og friluftsaktiviter. Vi tester løbende også friluftstøj og -udstyr.
    © 2024 Friluftsfreak
    friluftsfreak-logo

    Hold dig opdateret!

    Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag mails når vi har testet nyt udstyr!