Friluftsfreak
Få stykker fiskegrej har sat så dybe spor i dansk kystfiskeri som snurrebassen. Det populære gennemløbsblink har opnået kultstatus blandt lystfiskere takket være sin effektivitet. Med sine lokkende bevægelser og blinkende refleksioner er snurrebassen et oplagt valg til havørredfiskeri langs kysten.
OG Paint Snurrebassen med Tråd er et danskproduceret kystblink, der er udviklet til fiskeri efter havørred, hornfisk og makrel. Blinket har en livlig og roterende bevægelse ved spinstop, som kan lokke rovfisk til hug. Det kan fiskes langsomt og har samtidig gode kasteegenskaber, hvilket gør det velegnet til kystfiskeri. Snurrebassen fås i vægtklasserne 14 og 18 gram samt flere forskellige farvekombinationer.
OGP Snurrebassen Slim No 2 er et danskproduceret gennemløberblink, der er udviklet til kystfiskeri efter havørred. Med sin slanke profil og vægt på 17 gram har blinket gode kasteegenskaber, som gør det nemt at afsøge større områder langs kysten. Den livlige gang i vandet og roterende bevægelse ved spinstop efterligner en såret byttefisk og kan lokke havørreder til hug. Blinket er håndstøbt og håndmalet i Danmark og fås i mange forskellige farver.
OG Paint Silling er et danskproduceret gennemløbsblink, der er udviklet til kystfiskeri efter havørred, hornfisk og makrel. Blinket har en livlig gang i vandet og roterer op mod overfladen ved spinstop, hvilket gør det særligt velegnet til fiskeri på lavt vand. Det kan fiskes langsomt og har samtidig gode kasteegenskaber, så du nemt kan afsøge større områder langs kysten. Silling fås i vægtklasser fra 6 til 25 gram og mange forskellige farver.
Hvis du er vant til traditionelle blink, hvor linen bindes direkte til en splitring i enden af blinket, så er gennemløbsblinket en lille åbenbaring. Her er princippet nemlig et helt andet: Linen føres igennem selve blinklegemet via et indvendigt rør eller en kanal, og krogen, oftest en enkeltkrog eller trekrog på en kort stub, sidder i den ene ende af linen efter blinket. Resultatet er, at blinket ikke er fastlåst til krogen, men kan glide frit op og ned ad linen.
Det lyder måske som en lille teknisk detalje, men i vandet gør det en kæmpe forskel. Når du spinner blinket hjem og laver et kort stop, det såkaldte spinstop, falder blinket et øjeblik frit og begynder at rotere omkring sin egen akse. Det er netop denne roterende, snurrende bevægelse, der har givet blinket sit navn, og det er også her, magien sker. Lyset reflekteres uregelmæssigt fra siderne, blinket slingrer og vrider sig, og for en havørred ligner det en lille sild eller tobis, der har mistet retningssansen og er lige til at samle op.
En anden stor fordel ved gennemløbsprincippet er krogfæstet. Fordi blinket kan glide frit på linen, mister fisken ikke så nemt kontakten under fighten. Når en havørred ryster på hovedet eller springer, og det gør de! så fungerer det tunge blink ikke længere som en vægtstang, der kan vride krogen fri. Blinket glider simpelthen væk fra krogen op ad linen, og krogen bliver siddende, hvor den skal. Færre afkrogninger og flere fisk i nettet er en ganske overbevisende argumentation for at skifte over.
Sammenlignet med et traditionelt blink, som har sin egen faste signatur-bevægelse bestemt af formen og vægten, så er gennemløbsblinket mere alsidigt. Du kan ændre dets gang ved at variere din indspinningshastighed, lave stop af forskellig længde eller give korte, rykvise bevægelser med stangspidsen. Det belønner altså den aktive fisker, der ikke bare spinner lige hjem i samme tempo, men leger lidt med føringen.
Bevægelsen i vandet er grunden til, at blinket fisker så godt. En rask og rund fisk svømmer sjældent i rykvise, slingrende baner, det gør derimod en skadet fisk, en fisk under angreb, eller en fisk der er desorienteret. Rovfisk som havørred, hornfisk og makrel er programmeret til at reagere på netop denne type bevægelse, fordi det signalerer et let måltid. Gennemløbsblinket er med andre ord en lille skuespiller, der spiller rollen som den sårede sildeunge til perfektion, og det er præcis derfor, det fanger så mange fisk på de danske kyster hvert eneste år.
En af snurrebassens største styrker er, at den findes i et bredt udvalg af størrelser og vægte, så du kan finde den helt rigtige til netop den plads, du fisker på. Størrelserne nummereres typisk fra UL (ultralet) og 0 i den lette ende op til 11 i den tunge ende, og hver størrelse har sin egen plads i grejkassen. Vi ser nærmere på, hvornår du skal fiske med hvad.
De mindste snurrebasser starter ved cirka 6 gram for UL-versionen og bevæger sig op til omkring 10 gram for størrelse 1. Det er de lette blink, der kommer til deres ret, når du fisker på meget lavt vand, i put & take-søer eller når havørrederne står helt kystnært og pirker i overfladen. Fordi vægten er beskeden, synker blinket langsomt og kan derfor fiskes højt i vandsøjlen uden at hugge sig fast i tang og sten på bunden.
De små størrelser spiller perfekt sammen med en ultralet eller let fiskestang i det lavere kasteklasseniveau. Du får ikke de bedste kastelængder, men til gengæld en følsom og legende præsentation, som ofte lokker selv sky og presset fisk til hug. Om vinteren, hvor havørrederne er sløve og gerne står tæt på land, kan en lille snurrebasse være forskellen på en blank tur og dagens fisk.
Vil du kun have én type snurrebasse i boksen, hvilket er synd, men nogle gange sådan virkeligheden er, så er det her, du skal lede. Mellemstørrelserne vejer typisk mellem 12 og 22 gram og er de klassiske all-roundere til dansk kystfiskeri. De kaster rimelig langt uden at være så tunge, at de hugger ned i bunden med det samme, og de har den rigtige form og vægt til at udløse den karakteristiske snurrende bevægelse i et bredt spektrum af fiskedybder.
En snurrebasse i mellemsegmentet matcher det meste almindelige kystgrej, en klassisk kyststang i 9-10 fods længde med en kasteklasse omkring 10-30 gram eller 15-40 gram. For både nybegyndere og erfarne fiskere er det her, de fleste turer bliver fisket, og det er også her, du finder vores bedste all-rounder, som du kan læse mere om i produktoversigten.
Når det blæser kraftigt, når der er langt ud til revkanten, eller når havørrederne står dybt og trækker langs ydersiden af en skrænt, så er det tid til at gribe ud efter de tunge drenge. Størrelserne 6 og opefter vejer fra omkring 25 gram og helt op til godt 30-40 gram for de allerstørste, og de kaster, under de rigtige forhold, helt ekstreme afstande.
De store snurrebasser skærer effektivt gennem vinden og synker hurtigere ned til de dybere lag, hvor fiskene ofte står ved stærk strøm eller på det tidlige forår, før vandet er varmet op. Vær dog opmærksom på, at de kræver en kraftigere stang. En let kyststang vil hurtigt føles som en pisk med 30 gram i spidsen, og du mister både følelsen og præcisionen i kastet. Match derfor altid blinket med en stang i rette kasteklasse, det står typisk trykt på stangens blank tæt på håndtaget.
Som en tommelfingerregel kaster et tungere blink længere end et let, men der er en grænse. Overskrider du stangens anbefalede kasteklasse, bliver kastet dårligere, ikke bedre, og i værste fald knækker stangen. Vægten styrer også, hvor hurtigt blinket synker: Jo tungere, jo hurtigere ned. På lavt vand omkring 1-2 meter kan en tung snurrebasse være direkte uanvendelig, mens den på en pynt med 4-5 meters vand lige foran dig er den perfekte løsning.
Hos friluftsfreak.dk anbefaler vi, at du altid har mindst tre forskellige vægtklasser med på turen, en let, en mellem og en tung. Så er du dækket ind, uanset hvad vejret og vandet byder på, når du står nede ved vandet med sand i støvlerne og saltspray i ansigtet.
Hvis størrelse og vægt er snurrebassens krop, så er farven dens sjæl. Farvevalget kan være forskellen på en dag med stang i bøjning og en dag, hvor du bare står og kaster. Heldigvis er farvelogikken ikke raketvidenskab, der er nogle gennemprøvede principper, du kan læne dig op ad, selv om havørred også elsker at modbevise alle regler indimellem.
Snurrebassen fås i en bred vifte af farver, men nogle få går igen som evige favoritter. Blankt sølv er klassikeren over dem alle og efterligner den naturlige glans på en sildeunge eller tobis. Kobber giver et varmere, mere rødligt skær, der ofte fungerer godt, når lyset er fladt. Guld ligger midt imellem og er en fin kompromisfarve, mens flerfarvede varianter med mønstre, prikker eller fluorescerende elementer kan vække fiskens nysgerrighed, når de ensfarvede ikke rigtig vil levere.
På de dage, hvor vandet er krystalklart, og solen bager i overfladen, er det næsten altid et godt bud at fiske med de lyse, blanke farver. Sølv reflekterer sollyset og skaber korte, skarpe lysglimt, der kan trække en nysgerrig havørred til fra lang afstand. Tænk på det som et spejl, der sender små SOS-signaler ud gennem vandet, det er svært for en rovfisk at ignorere.
Når bølgerne har rørt bunden op, eller når himlen hænger lavt og gråt, taber de rene sølvfarver pludselig deres magi. Her kommer kobber, messing og mørkere toner ind i billedet. Kobber giver en varm, rødlig refleks, der bryder bedre igennem det mudrede vand og skaber en silhuet, som fisken rent faktisk kan se og lokalisere. En god tommelfingerregel: Jo dårligere sigt, jo mere kontrast skal du vælge.
Lige omkring solopgang og solnedgang, eller når det er overskyet og dyster, kan fluorescerende farver være en gamechanger. Pink, orange, chartreuse og neongule nuancer "lyser op" selv i svagt lys og gør blinket synligt, når de klassiske farver bliver for diskrete. Mange erfarne kystfiskere har en særlig svaghed for en fluorescerende farve på de helt tidlige morgenture, hvor det stadig er halvmørkt, når man vader ud.
Også årstiden spiller ind. Om foråret, hvor havørreden er sulten efter en lang vinter, kan både klare og fluorescerende farver fiske godt. Om sommeren, hvor vandet er klart og varmt, holder vi os ofte til naturlige, dæmpede farver som sølv og sølv/sort. Efteråret er fantastisk til kobber og de varmere nuancer, der matcher det let brunlige vand, man ofte møder i den periode. Om vinteren står fiskene dybt og sløvt, og her kan en mellemting mellem lys og mørk ofte være det bedste bud.
Vores vigtigste råd, når det kommer til farvevalg, er simpelt: Hav flere farver med. Fisk er levende væsner, og hvad der virker den ene dag, kan være komplet uinteressant den næste. Et godt startsæt indeholder minimum sølv, kobber eller guld, og en fluorescerende variant. Så har du dækket det meste af det, naturen kan finde på at smide i hovedet på dig, og du kan skifte, hvis den første halve time ikke giver resultater. Det er langt bedre at prøve tre farver i tre forskellige kombinationer end at stå og tro på én farve i to timer uden hug.
Noget af det smukkeste ved et klassisk havørredblink er, hvor alsidigt det egentlig er. Du køber det måske primært til kystfiskeri efter havørred, men du ender hurtigt med at opdage, at det samme stykke metal kan bringe en overraskende bred vifte af fisk op på land. Lad os kigge nærmere på de arter, du realistisk kan jage med blinket i æsken.
Først og fremmest er blinket skabt til havørred. Den sølvblanke drage, der cruiser langs stenrev, blæretang og sandrevler, er præcis den fisk, blinkets form og gang er designet omkring. Havørreden jager efter små fiskestimer, tobis, hundestejler og brislinger, og et velafbalanceret blink efterligner netop den slags byttedyr med sine zig-zag-bevægelser og refleksioner. Du kan fiske efter havørred stort set hele året i Danmark, og det er netop derfor, blinket er en fast gæst i enhver kystfiskers taske. Overgangssæsonerne forår og efterår er guld værd, men også vinter- og sommerfisken lader sig narre, hvis du vælger farver og tempo med omtanke.
Når hornfisken dukker op langs kysterne i maj, bliver blinket pludselig til et nødvendigt stykke værktøj. Den langnæbbede fisk hugger aggressivt på hurtigt indspundne blink, og du kan opleve kast efter kast med hug, hvis du først har ramt stimen. Et lille tip: Bind gerne en strimmel strømpe eller en lille uldtot bag krogen, hornfiskens næb kroger sig fast i materialet, og du mister færre fisk. Hornfisketiden er et festligt kapitel i kystfiskerens år, og den stopper ofte først, når sommeren har sat ind for alvor.
Fra midsommer og hen gennem juli og august trækker makrelstimerne tæt på kysten, og her kan du for alvor få prøvet blinket af på larger rovfisk. Fra moler, bølgebrydere og dybe kystskrænter er makrelen en pålidelig gæst, og dens eksplosive hug er noget af det mest medrivende, du oplever med en spinnestang i hånden. Du fisker typisk makrel hurtigt og lige under overfladen, blinkets vægt gør det nemt at nå ud, hvor stimerne står.
De senere år er havbarsen gradvist blevet mere udbredt i danske farvande, især i det sydlige Danmark og omkring de store øer. Den er mistænksom, hurtig og giver et vildt fight. Havbarsen reagerer godt på blink med en livlig gang og klare farver, og flere og flere kystfiskere specialiserer sig nu i netop denne art. Få andre fisk river så kompromisløst i stangen, når hugget sidder.
Du behøver slet ikke at være ved havet for at bruge et havørredblink. I ferskvand fungerer det overraskende godt til både gedde, aborre og regnbueørred. I put & take-søerne er blinket et klassisk valg, og en lille, let variant kan være perfekt til aborre langs sivkanter og brinker. Også gedden tager gerne et større blink, især med langsom indspinning tæt på vandplanter og vegetation.
Netop fordi blinket spænder så bredt, bliver det en af de bedste investeringer, du kan foretage i din grej-samling. Du behøver ikke et nyt stykke udstyr for hver fisk, ét velvalgt blink dækker måske fem-seks arter året rundt. Det er præcis den slags enkelthed, vi værdsætter.
En snurrebasse er et aflangt gennemløbsblink, hvor linen føres direkte gennem selve blinket, og krogen monteres bagpå. Navnet kommer af den karakteristiske roterende bevægelse, blinket laver i vandet — det snurrer rundt om sig selv og minder om et legetøj af samme navn. Konstruktionen gør, at blinket "slipper" fisken ved fejlkrog og dermed reducerer afkrogninger.
Start med en model i mellemvægten omkring 18-22 gram. Den dækker de fleste kystforhold og er let at kaste med en standard spinnestang. Når du har fået fornemmelsen for grejet, kan du udvide til lettere varianter til stille dage og tungere udgaver til blæst eller lange kast.
Kobber/sølv er den klassiske allrounder, der fungerer under de fleste forhold. Guld skinner godt i lavt solskin og ved solopgang, mens mørkere varianter som sort/kobber eller rød/sort er effektive i grumset vand og under overskyet himmel. Mange erfarne kystfiskere bytter farve efter 20-30 kast uden hug.
Ja. Snurrebassen er oprindeligt designet til havørreder på kysten, men den fisker fremragende efter aborre, gedde, laks og regnbueørreder i søer og åer. Mindre modeller er særligt effektive til ferskvandsfiskeri, hvor du ofte vil have en mere delikat præsentation.
Med en standard kystfiskestang og flettet line kan du komme 50-80 meter ud med en snurrebasse i 20-26 gram-klassen. En erfaren kaster med optimalt grej og medvind kan ramme over 90 meter. Vindretning, line og teknik har mindst lige så stor betydning som selve blinket.
En kystfiskestang på 9-10 fod med kasteevne på 10-30 gram eller 15-40 gram er det ideelle match. Stangen skal have en følsom top, så du kan mærke hugget tydeligt, men samtidig en rygrad, der kan trække fisken ind gennem bølgerne.
Et spinstop er en kort pause i indspinningen, hvor blinket får lov at falde en halv til en hel meter ned mod bunden, før du spinner videre. Mange hug kommer netop i det øjeblik, blinket falder. Varier længden på pauserne, og eksperimentér med hastigheden mellem stoppene — det er ofte den detalje, der udløser hugget.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag mails når vi har testet nyt udstyr!