I Danmark er der flere vandreruter og -ture end man tror, og med vores flotte natur og grønne skove, er der noget for alle smage. Det danske landskab gemmer på mange perler som unikke vandrestier, små øer, interessante dyr og gamle, hyggelige fiskebyer.
Visse vandreruter kan du strække over flere dage og gøre til et vandreeventyr. Vi giver dig herunder en guide til de smukkeste vandreture i Danmark, så du på let vis kan finde de ruter, der passer bedst til dig. Husk dog på, at dette er vores egen personlige holdning hos Friluftsfreak, hvorfor det ikke er sikkert, at samme gælder for dig. God fornøjelse!
Amarminoen er en 27 km lang vandrerute på øen, Amager, som ligger sydøst for København. Ruten har start ved DR Byen metrostation, og er markeret med dråbeformede piktogrammer hele ruten igennem.
Det tager cirka 5-6 timer at gå Amarminoen alt efter dit tempo. Det er en oplagt vandretur til dig, som gerne vil på en heldagstur med vandrestøvler, en fyldig vandrerygsæk, en god madpakke og kaffe i termoflasken.
På ruten finder du toiletter, dog ikke mange, men de er der - og ellers er der en hurtig tur ud i naturen eller vejkanten. Grundet vandrerutens længde er det mest oplagt som en dagstur, hvorfor der ikke er deciderede vandrehjem eller lignende, som man overnatter ved.
I oktober måned 2020 kom Amarminoen på benene, og er svaret på Amagers helt egen camino. Der er løbende blevet lavet forbedringer i forhold til rutevejledning, samt start og slut. I dag er Amarminoen ret populær, og vandrer du den, møder du som oftest andre vandrere, som også er ude at få frisk luft og en på oplevelsen.
Læs om vores vandretur på Amarminoen.
Hedebostien strækker sig over 23 km fra Køge Bugt til Roskilde Fjord og kan gås i begge retninger. Ruten byder på et væld af naturskønne oplevelser med varierede landskaber som vandløb, vinmarker og åbne marker. Du vil også støde på spændende steder som Karlstrup Kalkgrav og Hedeland Vinlaug. Hedebostien er markeret og nem at følge, hvilket gør den ideel til en dagstur.
Hedebostien går gennem et område, der er kendt for både sin natur og kultur. En særlig attraktion er Karlstrup Kalkgrav, som er et imponerende syn og et historisk sted. Desuden følger ruten en del af 'Den Danske Pilgrimsrute', og du vil få muligheden for at opleve historiske bygninger og kirker, som Roskilde Domkirke, når du nærmer dig slutningen af ruten.
Du kan starte Hedebostien fra både Køge Bugt og Roskilde Fjord, og der er gode transportmuligheder med offentlig transport til og fra de to endepunkter. Undervejs er der flere muligheder for at tage en pause, og Hedebostien går gennem flere små landsbyer, som gør det muligt at finde lokale cafeer eller butikker. Hvis du ønsker at overnatte, kan du finde overnatningsmuligheder i Køge, Roskilde eller langs ruten i mindre byer.
Marskstien strækker sig over 25 km langs den smukke og fredfyldte marsk i den sydvestlige del af Jylland. Ruten går gennem et varieret landskab med vidtstrakte, åbne vidder og naturskønne kystområder. Undervejs vil du få et indblik i det specielle marsklandskab, der er hjem for et væld af fugle og dyreliv. Marskstien går gennem både vådområder og græsgange, og ruten er ideel til en længere gåtur med masser af tid til at nyde naturen.
Marskstien løber gennem et område, hvor historien møder naturen. Marsklandet har i århundreder været et vitalt område for landbrug og fiskeri, og langs ruten findes spor efter gamle tidevandsgrøfter og historiske bygninger. Ruten fører dig også tæt på den gamle havn i Vester Vedsted, som har haft stor betydning for områdets maritime historie.
Marskstien kan startes fra både Vester Vedsted og Tønder, og der er gode transportmuligheder til og fra disse steder. Langs ruten vil du finde flere små landsbyer, hvor du kan tage en pause og finde lokale caféer og butikker. Hvis du ønsker at overnatte, er der mulighed for at finde overnatning i Tønder og de omkringliggende områder.
Grejsdalstien er en 23 km lang vandrerute, der strækker sig gennem det smukke og kuperede landskab i Grejsdalen nær Vejle. Ruten går gennem skove, over bakker og langs idylliske åer, hvilket giver en varieret naturoplevelse. Stien byder på både rolige stunder langs vandløb og imponerende udsigter over dalen. Ruten er velafmærket og egner sig godt til en dagstur med god variation i landskaberne.
Grejsdalstien går gennem et historisk område med mange interessante steder at udforske. Den smukke dal har været et landbrugsområde i århundreder, og undervejs på ruten kan du støde på gamle landbrugsejendomme og kulturspor, der vidner om områdets historie. I nærheden af ruten findes også den historiske Grejs Mølle, som stammer fra middelalderen og stadig er et markant vartegn i området.
Grejsdalstien er nem at komme til fra Vejle, og der er gode transportmuligheder til og fra byen. Langs stien findes flere steder, hvor du kan tage en pause, og i Vejle er der et udvalg af caféer og restauranter. Hvis du ønsker at overnatte, findes der flere muligheder i Vejle eller i de mindre landsbyer langs ruten.
Kalk Kaminoen er en fantastisk rute, som jeg gik i sommeren 2023. Om det skyldes det gode og solskinsrige vejr, eller om det bare var en fantastisk vandretur, er jeg ofte i tvivl om, men ruten var flot og vejret gjorde det nok udelukkende til en bedre oplevelse.
Ruten starter i 7850 Stoholm i Jylland og slutter i 7840 Karup. Størstedelen af ruten foregår på grus og græs, og kan færdiggøres på én dag. Du kan også bruge flere dage og tage overnatning undervejs, hvis du ønsker det.
Du kommer forbi mindre steder, hvor du kan købe en bid mad. Blandt andet ved Mønsted Kalkgruber er der mulighed for dette, men kort efter kalkgruben kommer der også en lille kiosk, hvor du kan købe et rigtigt måltid mad. Løbende opstår der flere muligheder, så du behøver ikke madpakken, men det er selvfølgelig en god ide.
Kalk Kaminoen strækker sig gennem de gamle pilgrimmes fodspor i opadgående bakker, tætte skove og flotte, brede landskaber. DU kommer blandt andet til Alheden, som er et helt fantastisk og natursmukt område og faktisk Danmarks største hedeområde. Ganske flot!
Kalk Kaminoen er forholdsvis ny, og SPOR.dk, står bag den markerede rute, som jeg personligt selv synes, var en fantastisk oplevelse.
Kærlighedsstien i Børkop er en idyllisk vandrerute, der strækker sig gennem naturskønne omgivelser med skov, åløb og åbne marker. Ruten, der er ca. 7 km lang, fører dig langs åen, forbi Børkop Vandmølle og gennem grønne områder, hvor ro og romantik er i fokus.
Stien har fået sit navn som en hyldest til områdets charme og den særlige atmosfære, der indbyder til fordybelse og nærvær.
Langs ruten finder du picnicområder og hyggelige kroer, hvor du kan tage en pause og nyde de lokale omgivelser.
Hald Sø Rundt er en smuk vandrerute på cirka 18 km, der går rundt om Danmarks tredjestørste sø. Ruten byder på et varieret terræn med kuperede stier, skov og åbne landskaber, og den byder på både natur og historiske seværdigheder. Selvom stien ikke er markeret, er det muligt at finde vej rundt om søen med en smule kreativitet. Ruten er udfordrende, især når stierne er mudrede, men det gør turen blot mere spændende.
Ruten går tæt forbi ruinerne af Hald Slot, som er et af de mest kendte udflugtsmål i Viborg. Hald Slot og dets fem halder har en historie, der strækker sig over 800 år, og området byder på flere spændende steder at udforske. Besøgende kan lære om slottets historie og nyde den fantastiske udsigt over søen og landskabet.
Der er parkeringspladser ved Niels Bugges Kro, som fungerer som startpunkt for ruten. I området er der ikke mange overnatningsmuligheder, men Viborg, som ligger i nærheden, byder på flere hoteller og B&B. Da ruten ikke går gennem byer, anbefales det at medbringe proviant, især på de længere etaper.
Vandreture ved Nationalpark Mols Bjerge, som ligger mellem Aarhus og Grenaa ved Kalø Vig er en af favoritterne i Danmark. Dette gælder såvel for danskere som for turister med interesse i vandring. Vandreruter i National Park Mols Bjerge består af kortere vandreture, som også kendes som Gulpet vandreruter. Her vil du finde vandreruter af kuperede terræn, som følger grønne skove, eventyrlige stier og Danmarks flotte østkyst.
Mols Bjerge Stien er i alt 60 kilometer lang og delt op i tre etaper: Kalø Etapen, Ebeltoftetapen og Bjergetapen, som hver er ca. 20 km.
Du kan både udforske Nationalpark Mols Bjerge selv, men også booke en lokal guide, som fortæller og viser parken fra dens smukkeste sider.
På vandreture ved National Park Mols Bjerge, er der både mulighed for overnatning på shelter- og teltpladser, hoteller og mindre pensioner – der er altså rig mulighed for overnatning. Medbring gerne dit eget 2 personers telt eller telt til 4 personer, hvis I er flere. Derudover kommer du forbi flere byer undervejs, hvor du kan handle ind, men sørg for at købe ind til én hel dag af gangen.
Under din vandretur ved Nationalpark Mols Bjerge kommer du bl.a. Forbi Kalø Slotsruin, som er en 700 år gammel tvangsborg. Derudover oplever du også den lille by, Femmøller, som i sin blev drevet af vandkraft gennem byens fem møller. Ebeltoft- og Kaløetapen starter i Ebeltoft og Kalø samt slutter i Femmøller, hvorimod Bjergetapen starter og slutter i Femmøller.
Fur Rundt er en 20 km lang rundtur, der tager dig rundt om den naturskønne ø Fur i Limfjorden. Ruten går langs kysten, gennem bøgeskove og over de karakteristiske kalkklinter, som Fur er kendt for. Undervejs vil du få fantastiske udsigter over fjorden og de omkringliggende øer. Stien er relativt let at følge og giver mulighed for at opleve øens varierede landskab og rige dyreliv på nært hold.
Fur Rundt er ikke kun en naturoplevelse, men også en tur gennem områdets spændende historie. Øen har været beboet i flere tusinde år, og langs ruten kan du finde spor af både oldtids- og middelalderbebyggelse. Et af de mest markante steder langs stien er Fur Museum, hvor du kan lære om øens geologi og de berømte kalkaflejringer, der har givet øen sit særpræg.
Fur Rundt kan starte fra færgelejet på Fur, og der er færgeforbindelse fra Stenø til Fur fra fastlandet. Øen har et udvalg af caféer og små butikker, hvor du kan tage en pause undervejs. Hvis du ønsker at overnatte, er der mulighed for at finde overnatning på Fur, både i form af B&B og feriehusudlejning.
Bornholm eller Solskinsøen – kært barn har mange navne.. Her får du ikke kun Krølle Bølle is og solskin om sommeren, men også fantastiske vandreruter, som strækker sig omkring hele 125 km. Kyststien på Bornholm tager dig rundt om fantastiske landskaber, gennem grønne skove, langs øens strande og hyggelige byer. Find kort her: Kyststien Bornholm.
Vandreruter ved Kyststien Bornholm er rig på bademuligheder, og du kommer også forbi Danmarks største vandfald, Døndaleåen. Vandfaldet er på 20-25 meter, og befinder sig mellem Gudhjem og Allinge i den nordlig retning.
Der er masser af indkøbsmuligheder og røgerier langs kysten. Derudover er der også op til flere muligheder for overnatning på Kyststien Bornholm. Du kan både overnatte i shelter, slå telt op, sove under åben himmel og B&B. Kyststien Bornholm er især besøgt om sommeren, hvor mange danskere og turister besøger Solskinsøen og dens vandretur.
Ruten byder på flere kulturelle seværdigheder, bl.a. Hammershus, som er Nordeuropas største borgruin. Når du kommer til Østerlars ved Gudhjem, kan du give Danmarks største rundkirke et visit. Her har du også mulighed for at smage den lokale ret, “Sol over Gudhjem”.
Du har helt sikkert hørt om Hærvejen før, som er en velkendt klassiker i Danmark. Hærvejen løber en lang distance gennem Jylland – fra Hirtshals til Padborg. Hærvejen er en af de mest populære vandreture i Danmark, og består af op til flere forskellige vandreruter, hvorfor du også kan dele den op, hvis du ikke vil vandre alle 500 km.
Er du ikke til at vandre, kan du også cykle på Hærvejen. Vandreture ved Hærvejen er godt afmærket, og har du lyst til at overnatte undervejs, er der mange muligheder. Vandreruter ved Hærvejen er godt afmærket, og du kan finde et kort over ruten her: Hærvejen. Her kan du også finde et kort over cykel- og vandreruter på Hærvejen.
Dagsetaperne på Hærvejen er lange, ca. 20-30 km, og det er ikke alle steder, hvor der kan købes ind. Sørg derfor for at handle stort ind af gangen, når du kommer forbi indkøbsmuligheder, gårdmands butikker og vejboder. Langs vandreruten finder du en del Hærvejsherberger, som du kan overnatte på over sommeren. Hertil er der også telt- og shelterpladser, hvor I kan slå jeres 3 personers telt eller 5 personers telt op, kroer og B&B.
Hærvejen er en af Danmarks bedste vandreruter, og er næsten 4000 år gammel. Hærvejen tager dig gennem stort set al natur, Danmark kan tilbyde. Skove, kyststrækninger, mark- og bakkelandskaber men også åer og engdrag er noget af den natur, som du kommer igennem. På Hærvejen kommer du også forbi flere seværdigheder, heriblandt Hærulfstenen, Polvsbro, Gejlå Bro og Immervad Bro.
Den 175 km lange vandrerute, Camønoen, snor sig på de tre øer, Møn, Nyord og Bogø i Sydsjælland. Du vil opleve noget af Danmarks smukkeste og mest særlige natur, og kommer bl.a. Gennem små hyggelige landsbyer, skov og strande, klinter og bakkeland samt fantastiske badestrande. Camønoen vil også tage dig forbi det interessante slot, Liselund, samt en af de største naturattraktioner Danmark har at tilbyde, Møns Klint.
Ruten er delt op i 10 delstrækninger, og ved Møns Klint er ruten især kuperet og kræver et vis niveau. Gennem din vandretur på Camønoen vil du også finde de særlige Camønobænke, hvor du kan tage en pause og få en snak med andre vandrere. Du kan læse mere om Camønoen her samt købe et fysisk kort over vandreruten.
Langs Camønoen er der “camønopauser”, hvor du både finder toiletter, vand og strøm. På Camønoen er der op til flere muligheder for overnatning i B&B, telt, shelter, herberg, pilgrims boliger eller endda på et slot. Se oversigt over overnatning på Camønoen.
Camønoen er det danske svar på Caminoen, og er en af de nyere vandreture i Danmark. Camønoen blev en officiel vandrerute i 2016.
På Fyn finder du op til flere vandreruter, men den mest kendte er Øhavsstien på 220 km. Vandreruten byder på en god blanding af trampestier, skov, strand og eventyrlige små landeveje. Øhavsstien begiver sig over øerne, Langeland, Ærø og Tåsinge, og fortsætter primært langs kysten, men kommer også forbi Svanninge Bakker, hvor du får en fantastisk udsigt over Øhavet. Derudover kommer du også gennem hyggelige landsbyer, hvor der i jordbærsæsonen, vil være mulighed for at købe jordbær.
Vandreruten kan være meget udfordrende, og de fleste vælger en delstrækning. Du kan finde kort for hver af de 7 etaper her.
På Øhavsstien finder du op til flere overnatningsmuligheder, bl.a. shelters, telt- og campingpladser, B&B og hoteller. Vandreture på Øhavsstien går udenom de fleste af byerne, hvorfor det er en god ide at planlægge proviant til vandreturen.
Øhavsstien blev en officiel vandrerute i julen 2007. Der er både mulighed for at vælge længere og kortere stiforløb, alt efter hvad du foretrækker.
Mellem Randers og Silkeborg finder du Trækstien på i alt ca. 70 km, som løber langs Gudenåen. Trækstien tager dig helt tæt på Danmarks smukke natur, og er en enestående mulighed for at opleve Gudenåen. Trækstien kan dog godt trække vanskeligheder med sig – når Gudenåen er fyldt op med vand, kan Trækstien være våd og visse strækningerne endda oversvømmet.
Under din vandretur på Trækstien er der flere overnatningsmuligheder, bl.a. shelter-, telt- og campingpladser, men også kroer og hoteller. Du vil undervejs også finde indkøbsmuligheder, men sørg for at købe godt ind.
Pramfarten havde sin storhedstid i 1800-tallet, hvor der blev fragtet varer mellem Silkeborg og Randers. Det er også heraf, at Trækstien – eller Pramdragerstien – blev skabt.
Vandreruten mellem Silkeborg og Ry tager dig gennem Søhøjlandet forbi Gudenåen, en rækker søer, men også eventyrlige skove. Himmelbjergruten byder på spændende landskab og et bakket terræn. Når du står på Himmelbjergets top, er der en højdeforskel på 147 meter fra søfladen til toppen.
Himmelbjergruten er godt afmærket med prikker på pæle og røde pile, som viser dig vejen. Pilene viser, hvor du skal dreje, og om du er på rette vej. Find kort over Himmelbjergruten her.
På Himmelbjergruten er der op til flere indkøbsmuligheder, bl.a. i Sejs, Ry og Silkeborg. Der er også rig mulighed for overnatning på ruten på telt- og campingpladser samt hoteller og hostels i Silkeborg.
Siden midten af 1800-tallet er Himmelbjerget blevet opfattet som Danmarks højeste punkt.
Grundlæggelsens af Himmelbjergruten skyldes et samarbejde mellem Skanderborg Kommune, Silkeborg Kommune, VisitSkanderborg, VisitSilkeborg, Banedanmark, Naturstyrelsen Søhøjlandet og Danmarks Naturfredningsforening.
Vesterhavsstien er en 450 km lang strækning fra Blåvandshuk til Skagens spids. Vandreturen ligger tæt langs kysten i Danmark, og du har stort set hele tiden mulighed for at gå langs stranden. Vandreruten består af en række mindre del ruter, hvorfor der er noget til ethvert niveau. Du vil også opleve, at nogle af vandreruterne overlapper hinanden – du kan dermed selv samle din distance og rute. En af de mere besøgte vandreruter er Blåvand – Thyborøn, som strækker sig over 160 km. Læs om Vesterhavsstien her.
På Vesterhavsstien er der ikke uanede muligheder for overnatning, hvorfor du eventuelt kan afvige fra ruten og gå mod et hotel, B&B eller campingplads. Du kan også selv sætte telt op eller sove under åben himmel.
Vesterhavsstien er blevet anvendt som vandretur i Danmark i op til flere hundrede år, og løber fra det vestligste punkt i Danmark, Blåvandshuk, og strækker sig hele vejen op til Skagen, Danmarks nordligste punkt.
Langs Roskilde Fjord og Isefjorden finder du Fjordstien, som er en 275 km lang vandre- og cykelrute. Det ligger lidt i navnet, at ruten tager dig forbi masser af kyst, vand og fjord, og det gør den også. Fjordstien strækker sig langs Roskilde Fjord og Isefjorden, som byder på skiftende natur, landskaber og havnemiljøer.
Hele ruten strækker sig over 275 kilometer, men der er gode muligheder for at dele ruten op i mindre etaper. Fjordstien byder på en blanding af veje, bl.a. skov,. mark og asfalterede veje. Ruten er forholdsvis let, og er perfekt til både cyklister og vandrere. Ruten byder desuden på færgeruter som forbinder ruten, og en del af turen har også forbindelse over Orø.
Der er i alt udgivet syv Fjordsti-foldere:
Rute 1: Kongsøre – Rørvig
Rute 2: Hundested – Frederiksværk
Rute 3: Frederiksværk – Frederikssund
Rute 4: Frederikssund – Roskilde
Rute 5: Roskilde – Holbæk
Rute 6: Kulhuse – Vellerup
Rute 7: Frederikssund – Skibby
På Fjordstien kommer du forbi op til flere overnatningsmuligheder, blandt andet kroer, hoteller, campingpladser, vandrehjem men også naturpladser. Hele vejen rundt langs Fjordstien, har du forskellige overnatningsmuligheder, f.eks. B&B, shelters og mere til.
Fjordstiens rute er blevet lagt af de tre daværende amter i området, Vestsjællands Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt omkring år 2000.
Er du til vandreture langs kysten, er den 84 km lange vandretur, Gendarmstien, den helt rette for dig. Gendarmstien byder bl.a. på rigt dyre- og planteliv, eventyrligt landskab samt en interessant historie. Gendarmstien starter ved den dansk-tyske grænse, Padborg og fortsætter helt indtil Sønderborg. De største dele af ruten går du langs kysten, men du vil også komme igennem enge, moser og skove.
Gendarmstien er opdelt i fem dagsetaper, som byder på hver sit. Du kan derfor selv bestemme hvor langt og hvor mange dage, du vil bruge på vandreruten. Vandreruten kan både benyttes som cykel- og vandrerute.
På Gendarmstien kommer der masser af muligheder for at handle ind til din tur – vi anbefaler dog stadig, at du køber stort ind. Du vil desuden også støde på restauranter og butikker, som kan besøges under vandreturen.
Vandreturen på Gendarmstien i Danmark byder også på masser af muligheder for overnatning, heriblandt camping- og teltpladser samt andre overnatningsmuligheder.
Gendarmstien er opkaldt efter grænsegendarmer, som bevogtede grænsen i perioden fra 1920 – 1958. Herefter foregik bevogtelsen i bil. Under din vandre- eller cykeltur vil du møde og opleve masser af historie om vandreruten.
Har du allerede dyrket meget vandring, og kunne tænke dig at deltage i vandre events? Du kan med fordel nu finde op til flere vandreevents i Danmark, hvor vandreture, forplejningsposter, m.m. allerede er planlagt. Det eneste du skal gøre, er at møde op.
Mammutmarch er en af organisationerne, som planlægger vandreture i Danmark, hvor du bl.a. kan deltage i deres 100 KM på 24 timer vandrerute. Mammutmarch kendes oprindeligt som Mammutmarsch, altså med "sch" til at slutte med, da det faktisk er en tysk organisation fra Berlin.
De arrangerer mange vandrebegivenheder i Tyskland og det er samtidig der, hvor det hele begyndte, men med tiden har de også formået at udvide til Danmark, hvor de på årlig basis afholder to events i Storkøbenhavn. Læs mere om Mammutmarch.
Dette er, tror jeg, den anden største organisation i Danmark, der arrangerer vandreevents, hvor du kan melde dig på. Ligesom ved Mammutmarch, står Over stok og sten også for at lave en vandrerute, markere den, forplejningsposter og meget mere, så du får et komplet event, der tilbyder alt, som du har brug for.
Over stok og sten afholder udelukkende events i Danmark, men modsat Mammutmarch afholder de mange flere og gør det samtidig i hele landet. Vil du med Stok og sten ud at vandre, er der rig mulighed for det, for de afholder omkring 10 events årligt på 25, 50 og 100 km.