RevolutionRace er et svensk outdoor mærke, som de seneste år virkelig har gjort sig bemærket. Er du en Friluftsfreak har du muligvis set, hørt eller allerede stiftet bekendtskab med mærket.
Jeg har personlig selv lagt mærke til at flere tager skiftet fra f.eks. de velkendte Fjällräven G-1000 bukser og hopper over i et par vandrebukser fra RevolutionRace. Hos RR får du nemlig utrolig meget værdi for pengene, og samtidig er vandrebukserne i en helt anden prisklasse, men stadig med gode i form af lommer, stræk og justerbarhed.
Hos Friluftsfreak har vi lavet en anmeldelse af de populære Nordwand friluftsbukser fra RevolutionRace i farven, dark olive. Vandrebukserne fås både til herre og dame. Læs med, og bliv klogere på vandrebukserne.
Nordwand vandrebukserne fra RevolutionRace er forstærket på lår, underben, har firevejs-stretch på bagen, knæene og hofterne. Designet med justerbar velcrolukning ved buksebenene.
Mit umiddelbare første indtryk af bukserne er, at de havde en god pasform, fine lommer med velcro og lynlås på siden af lårene, som jeg også er vant til fra mine Fjällräven. For mig er lommer - og gerne mange af dem - helt klart en kvalitet og noget jeg sætter pris på, når jeg leder efter de bedste vandrebukser.
Bukserne er samtidig utrolig behagelige at have på, og dette er nok bl.a. deres funktion med stretch rundt om maven, som bare giver en god helhedsfølelse.
Revolution Nordwand set forfra
Velcro ved buksebenet gør du selv kan spænde ind
RevolutionRace Nordwand er en smart vandrebuks med gode lommer, både i form af velcro og lynlås.
Gode lommer og mange af dem kan udslagsgivende for gode vandrebukser, for selvfølgelig skal der være plads til opbevaring af lommekniv, lygte og de mere generelle ting som telefon, nøgler og pung.