Måske har du tidligere hørt om evil eye her på Friluftsfreak. Vi har nemlig anmeldt op til flere af deres produkter, blandt andet trace pro sportsbrillerne - og de skuffer indtil videre... aldrig!
I denne omgang har vi testet traileye ng pro sportsbrillerne, som er oplagte til cykling, løb og vandring. De passer naturligvis også til en lang række af andre sportsgrene, men vi synes især de dygtiggør sig til disse.
Evil eye er et sportsbrillemærke med rødder i Østrig, og de designer, fremstillet og udvikler de perfekte sportsbriller til dig, der elsker at være aktiv - uanset om det er windsurfing, på din vandreferie, løb eller noget helt fjerde.
traileye ng pro sportsbrillerne fra evil eye sidder med justerbare næseklemmer ualmindeligt godt, og er specielt velegnet til løb, vandring go cykling. Glasset kan desuden nemt skiftes.
Uanset om du nyder at være aktiv i din fritid eller er professionel, vil et par gode sportsbriller alt andet end lige give dig udgangspunkt for en bedre oplevelse, når du dyrker sport. Personligt føler jeg mig meget mere fokuseret, når jeg f.eks. løber. Et par gode sportsbriller lukker på en måde omverdenen ude, ingen irritation fra solen (det er trods alt rart, når det skinner) og giver mig mulighed for 100% at koncentrere mig om at løbe.
Traileye ng pro fra evil eye giver et utrolig godt udsyn sammenlignet med andre briller, da ramme og glas er større. Har du prøvet at stå på ski eller snowboard, får du her samme udsyn som i en af disse skibriller, hvor rammerne går helt ud til kanterne - det er rart!
Traileye ng pro sportsbrillerne er udviklet med klemmer ved næsen, som du kan justere på, alt efter om de skal sidde mere til. Dette gør, at brillerne justerer sig mere præcist efter hovedet og ansigtet, og du vælger derfor selv om de skal sidde strammere eller løsere til.
Hvis du derudover gerne vil udskifte glasset, hvis vejret er skiftet, kan du nemt og enkelt presse glasset ud og indsætte det andet.
Noget andet som er super lækkert ved denne brille, er at den kommer med en såkaldt "sweat bar". Sweat baren sidder oven på rammen og gør, at hvis du sveder, så tager denne bar sveden, og du får det dermed ikke i øjnene.