Når du er i naturen, er det altid givet godt ud at have det rette udstyr! Med Creative MUVO Free får du en kompakt og vandafvisende højttaler med lang batteritid. Den er oplagt til vandre- og cykelture, camping og hygge dage ved søen.
Creative MUVO Free er en kompakt og trådløs højttaler, skabt til dig, der elsker friluftslivet, uanset om det er til fods, på cykel eller ren afslapning. Den er udviklet med Bluetooth 5.4, IPX5-vandafvisning og en batteritid på op til 9 timer. Den er let, nem at fastgøre til din rygsæk og har en imponerende lydkvalitet trods sin lille størrelse. Perfekt til vandreture, camping og rejser!
Creative MUVO Free er designet til eventyrere og dig, som elsker at være i det fri, men stadig har lyst til at have musikken med dig, uanset om det er musik, podcast eller noget tredje. Den vejer kun 84 gram og kan let fastgøres til rygsækken med den praktiske klips eller medfølgende rem. Trods sin kompakte størrelse leverer højttaleren kraftfuld lyd med 33 mm drivers, og den IPX5-vandafvisende certificering sikrer, at den kan modstå let regn og fugtige forhold.
Derudover, er det her faktisk den højttaler, som jeg har haft, der har forbundet allerhurtigst med min telefon. Og ja, jeg har prøvet lignende letvægtsmodeller fra blandt andet JBL, B&O og flere til. Men det her er en Ferrari.
På en nylig vandretur til Hill of Three Crosses (Cerro Tres Cruces) i Medellín, Colombia, havde jeg højttaleren med i min smarte vandrerygsæk. Den holdt strøm hele dagen, gav et godt soundtrack til turen og klarede uden problemer støvet og de omskiftelige vejrforhold.
En klar anbefaling her fra Friluftsfreak - og så fås den ovenikøbet til en fornuftig pris!