Er du vild med den danske natur, men vil gerne have dit strejf af luksus, når det gælder udendørs overnatning? Så er glamping det rette for dig! Læs de bedste steder til glamping i Danmark fordelt på Jylland, Fyn og Sjælland herunder!
Vi er hos Friluftsfreak vilde med alt slags overnatning i naturen, og derfor har vi valgt at lave en lang liste over de bedste steder i Danmark til glamping, hvor du kan få et ophold i naturen i verdensklasse! Vi har herunder samlet de bedste muligheder for glamping i Jylland samt på Fyn og Sjælland.
Turtelduen er glamping i sin mest stemningsfulde form. Hytten ligger hævet fire meter over jorden med udsigt over åbne marker og skovens dyreliv – og følelsen af at være helt alene i naturen. Den fuldisolerede dome er indrettet med bad, køkken, hems og varmepumpe, så du kan bo komfortabelt året rundt.
Morgenmad er inkluderet, og der er adgang til bålplads og overdækket bålhytte. Her kan du opleve solopgang, solnedgang – og måske endda nordlys – direkte fra terrassen. En perfekt kombination af eventyr og komfort.


Glashytterne på Lolland er for dig, der vil falde i søvn under stjernerne – uden at gå på kompromis med komforten. Den unikke glashytte giver panoramaudsigt til mark og skov direkte fra dobbeltsengen. Her er luksushotel-stemning midt i naturen, komplet med lækker morgenmad fra lokale producenter.
Konceptet bygger på total uforstyrrethed, så I kan nyde stilheden og følelsen af at være “helt alene”. Det er minimalistisk, eksklusivt og ekstremt romantisk. Perfekt til en getaway med ro og nærvær i fokus.
SøPerlen er noget helt særligt – en flydende glasiglo midt på søen med 360 graders udsigt til vand og skov. Her bor du i en Aurora Hut Iglo Boat med panoramaudsyn hele vejen rundt og ovenlys til stjernekiggeri. Det er luksuriøs minimalisme kombineret med naturens totale ro. Du kan følge solens gang fra morgen til aften og opleve årstidernes skiften fra første parket. Som ekstra forkælelse kan du tilkøbe privat wellness & spa. En unik glampingoplevelse, du ikke finder andre steder i Danmark.


Atelier Skovbrinken kombinerer natur, historie og kreativ stemning i en gammel kunstnervilla fra 1879. Her bor du i et charmerende atelier i to etager med privat terrasse og adgang til vildmarksbad, bålplads og orangeri. Skoven med søer og mountainbikeruter ligger lige udenfor døren – og København kun 25 minutter væk.
Det er glamping med kulturel kant og masser af sjæl. Perfekt til par eller venner, der ønsker en anderledes og stemningsfuld naturoplevelse tæt på byen.
SkovPerlen er indbegrebet af luksusglamping i skovens stilhed. Det lille, charmerende tiny house på 16 m² er omgivet af træterrasse og panoramavinduer med kig til trætoppene. Indenfor finder du komfortabel seng, badeværelse og tekøkken – uden at det føles trangt. Det helt særlige er det private spaområde med jacuzzi, sauna og koldtvandskar, som er inkluderet i opholdet. Her kan I koble helt af og nyde naturens ro i fuldstændig uforstyrrede rammer. En oplagt destination til romantisk weekend eller selvforkælelse i naturen.


I Tølløse på Sjælland kan du komme på luksus glamping tæt på Elverdamså. Overnatningen hos Dansk Natur Glamping er for to personer i et rummeligt luksus glampingtelt. Opholdet inkluderer en lækker morgenmad, gratis adgang til vildmarksbad og sauna samt eget bad og toilet ved teltet.
Glamping opholdet ligger i naturskønne omgivelser, hvor I kan gå på skønne vandreture i nærheden eller køre til vandet og bade.
Er du til ro og luksus glamping i den danske natur, er et ophold hos Dansk Natur Glamping i Tølløse oplagt til jer.
I den sydlige del af Sjælland, omkring én times kørsel fra København, ligger Knabstedgaard i Hårlev. Her kan I komme på glamping i det dejlige, eventyrlige og danske landskab, med grønne skove og marker i uendelighed. Trænger I til at komme væk fra storbylivet i København eller måske bare en getaway helt afsides? Glamping på Knabstedgaard er lige det, I står og mangler.
Der er både kikkerter til at kigge på rovfugle og andre dyr, samt liggestol, hængekøje og kurvestol til jer, når I ønsker at tage en slapper. Der følger desuden to cykler med til fri afbenyttelse, så I kan udforske området.
Teltet er indrettet med en dobbeltseng med tilhørende dyner og puder, stole samt strøm, så I har mulighed for at lave telefon, m.m. op. Der medfølger en god morgenmad samt fri kaffe og te.
Udenfor er der en Smokey Joe Weber grill, som I kan bruge til at lave mad og efterfølgende nyde på jeres terrasse med eget spisebord.

Sol-flora er romantisk glamping på toppen af bakken med panoramaudsigt over Nørreådalen. Den charmerende, ombyggede skurvogn har stort vinduesparti mod vest, så I kan nyde solnedgangen direkte fra sengen eller terrassen. Her får I eget vildmarksbad, bålsted og morgenmad med lokale råvarer – inklusive most fra Tindbækgård. Stemningen er rustik, hyggelig og helt nede i tempo.
Der er ikke rindende vand, men det er netop en del af oplevelsen: enkelt, autentisk og tæt på naturen. Perfekt til par, der vil koble af og bare være.


Granly ligger midt i skoven med udsigt over engen og den stille Nørreå. Her vågner du i en king-size seng til lyden af fuglesang og måske synet af rådyr på marken. Eget vildmarksbad og terrasse med bålsted sætter rammen for lange aftener under åben himmel. Morgenmaden er enkel og hjemmelavet, og resten står I selv for – enten over bål eller i det lille køkken. Stemningen er rolig, uforstyrret og helt nede på jorden. Glamping i sin mest ægte og naturnære form.
Midt i Mols Bjerge finder du denne eventyrlige jurt – en vaskeægte hideaway for naturelskere. For at komme frem skal du vandre 900 meter gennem skoven, hvilket kun forstærker følelsen af eventyr. Indenfor venter brændeovn, thekøkken og dobbeltseng med kig til stjernerne gennem glaskuplen. Udenfor er der terrasse, bålplads og udsigt over lyngbakkerne. Her kombineres vandring, romantik og komfort i en eksotisk ramme. En perfekt base for aktive dage og hyggelige aftener.


BØGEBJERG Dome er glamping med ro, udsigt og masser af luft omkring dig. Domen ligger midt i naturen og rummer både bad, tekøkken og brændeovn – så komforten er i top. Udenfor finder du eget vildmarksbad, terrasse og hængekøje. Fra stedet kan du gå til toppen af Bøgebjerg og fortsætte ud i det kuperede landskab.
Her handler det om at trække vejret dybt og sige “pyt” til hverdagen. En oplagt getaway for både par og små familier.
Lillys Cottage er hyggelig træhytte-glamping på et økologisk landbrug. Hytten ligger ugeneret i en lille skov, men tæt nok på gården til at hilse på høns og køer. Her er enkelt, varmt og autentisk – med dobbeltseng, elkedel og adgang til primitivt udekøkken.
Om aftenen samles man naturligt omkring bålet. Det er en oplagt base for familier eller venner, der vil kombinere natur, dyr og landlig idyl. Simpelt, ærligt og fuld af charme.


Kun få minutter fra Kattegat ligger Wood House – et arkitektonisk tiny house i japansk-skandinavisk stil. Her mødes bæredygtighed, ro og moderne luksus i ét harmonisk design. Huset har fuldt køkken, badeværelse og udsigt til skoven – og føles som et boutique-hotel midt i naturen.
Området byder på strand, historie og lokale smagsoplevelser. Et oplagt valg for dem, der elsker æstetik og natur i smuk forening.
Ved Egtved finder du Asgård – et romantisk tipitelt placeret i skovåbningen tæt ved søbredden. Her er dobbeltseng, brændeovn og eget bålsted, mens toilet og bad findes på campingpladsen. Oplevelsen er autentisk med røgduft, naturlyde og minimalisme.
I kan bade, fiske eller padle på søen og tage på tur i området. Perfekt til jer, der vil have glamping med lidt mere “rigtig” outdoor-feeling.


Boathouse 4 giver dig en sjælden mulighed for at bo direkte på Limfjorden. Hytten ligger på et flydende soldæk med terrasse og udsigt over fjorden. Indenfor er der dobbeltseng, spiseplads og hyggelig stemning – uden at det bliver kompliceret. Du kan hoppe på SUP, tage en kajaktur eller booke sauna efter en dukkert. Det er simpelt, maritimt og afslappende. En unik vandoplevelse i dansk natur.
Glamping Telt Agua hos Hesselgaard kombinerer luksus og klassisk friluftsliv. Teltene er smukt indrettet med komfortable senge og hyggelys, mens bad og toilet findes i hyggelige udendørs faciliteter. Der er grill og bålsted ved hvert telt, og stranden ligger kun 10 minutters gang væk.
Gårdens dyr og rolige omgivelser gør stedet oplagt for både par og børnefamilier. Tæt på Kerteminde får du natur, kyst og hyggelig stemning i ét. En afslappet og familievenlig glampingoplevelse.


Teglværkspladsen har sørget for, at du også kan opleve glamping på Ærø. Øen er indbegrebet af stilhed, grøn natur og selvfølgelig vand. Glamping på Ærø syd for Fyn giver dig virkelig muligheden for at slappe af, trække vejret dybt og sætte pris på alt det, der er værd at nyde i livet.
Teltet er indrettet med seng og tøjstativ, hvor I kan få en dejlig nat i det fri. Under jeres glamping ophold hos Teglværkspladsen har I blandt andet adgang også adgang til vildmarksbad, muldtoilet, koldt brusebad, brænde og meget mere til. Det er også muligt at leje kajak og SUP boards, som I kan bruge til at udforske den lille sø.
Vi kan godt blive enige om, at dette ikke er decideret glamping på Fyn, men det kommer meget tæt på, og er uden tvivl også en oplevelse værd. På midtfyn hos Slower Place kan I få en unik overnatning i deres trætophytte, som er bygget i det mere end 200 år gamle bøgetræ. Her kan I for alvor slappe af, nyde et glas vin og hygge jer med varmen fra brændeovnen. Trætophytten har plads til 2 voksne og 2 børn.
I prisen er der inkluderet morgenmad (normal eller vegansk, du vælger), drikke, frugt og sunde snacks. Dertil får du også autentisk vietnamesisk aftensmad samt en tilhørende god flaske vin. Herudover naturligvis håndklæder og sengetøj, toilet, varm bruser på terrassen samt håndvask i trætoppen.


Hos Villa Skovly på Sydfyn tilbyder fire overnatningsmuligheder, hvor I har mulighed for at komme på luksus glamping. Tre af deres glampingophold er i et tipi telt, hvor fjerde mulighed er en hilltop hytte, som er gemt væk i skovkanten.
Her får I et vandtæt og indrettet luksus glamping telt eller hytte, hvor der både er brændeovn og/eller elektrisk radiator, så I kan holde på varmen. Overnatningen inkluderer morgenmad, som kan serveres i teltet eller hytten, bålhjørne, nespresso maskine samt te. Har I lyst til at lave jeres egen mad, er der køkkenudstyr til madlavning over bål samt adgang til køleskab. Dertil også pizza- og rygeovn, så I virkelig kan gå all-in på madlavning i den friske, grønne natur.
Vil I udforske området, er der både paddleboards, mountain bikes og kajakker til fri benyttelse.
Trænger du til at få ladet batterier op, kan du med stor fordel nyde glamping på Fyn hos Boho. Glamping-teltet hos Boho er placeret i en stor, privat have, hvor du kan slappe af, få en kop kaffe, læse en bog og nyde friheden.
Hos Boho Glamping har I jeres eget gæstehus, hvor der er bad og toilet. Derudover udleveres der drikkevand, og de kan efterfølgende fyldes op i tidligere nævnte gæstehus. Der er desuden køkkenudstyr og bålplads til fri afbenyttelse, så I kan tænde op i bål og lave mad. Ønsker I at udfordre området, er der også cykler til rådighed, som I gratis kan benytte jer af.


Glamping er eventyrligt, smukt og naturrigt men det er hotelhytter ved Falsled Strand Camping også! Du får mindst lige så meget natur og frihed, som ved et glamping ophold på Fyn, men her får du også adgang til pool, morgendyp i havet og en gennemført hytte, der har masser at byde på.
Hytten er indrettet med en stor seng, køleskab, stole og et spisebord. Du har samtidig også adgang til masser af strand, skov og muligheden for at lave mad over bål. Omkring 20 meter fra hytterne er der adgang til toiletter og bad. Der er flere spisesteder, restauranter og cafeer i gåafstand.
I Camp Purreskoven hos Villa Skovly kan du for alvor opleve den Sydfynske natur, hvor der er masser af skov, flot natur og en stille privat strand. Tag på opdagelse i området, slå hovedet fra og nyd den stille tilværelse langt væk fra hverdagens travlhed.
Her overnatter du i en lille hilltop hytte lavet i træ, hvor morgenmad er inkluderet, og du bare skal nyde de romantiske omgivelser.
Tag et morgendyp i havet, slap af på stranden eller tag på fisketur. Der er også paddleboards, kajakker og mountainbikes til jer, der ønsker lidt ekstra.

Er du ikke sikker på, hvornår du endnu, ønsker at komme på glamping og hvor? Køb et gavekort til glamping hos Campanyon eller TrueStory, og så kan du eller modtageren helt selv bestemme, hvor oplevelsen skal foregå. Du kan både købe et til dig selv eller en du holder af. Herunder kan du se gavekort fra TrueStory og Campanyon:

Hos Campanyon finder du et stort udvalg af glamping ophold i Danmark. Med gavekortet fra Campanyon får du flere end 400 forskellige muligheder og forslag til getaways. Når du vælger et Campanyon gavekort, får du følgende:
Modtag gavekort på under 30 sekunder
Flere end 400 Getaways
Unik & bæredygtig gave
Modtageren vælger selv destinationen
Har du været meget på camping, har du muligvis også hørt om glamping. Glamping kan forstås som den luksuriøse form for camping, hvor der er sørget for dig på forhånd, så du blot skal læne dig tilbage og nyde det. Ved glamping er der typisk tale om et fint telt, f.eks. et tipi eller lavuu telt, hvor der er indsat brændeovn, bløde senge og masser af tæpper, så du kan hygge dig. Dertil vil der ofte også være en tilhørende bålplads, hvor du kan lave mad - eller endda få serveret mad til morgen, frokost og aften.
Glamping er altså en luksus form for camping, hvor du befinder dig i naturskønne omgivelser med masser af frisk luft.
Er du en inkarneret campist, har du med garanti også hørt om glamping. Glamping er nemlig luksus udgaven af camping, og fungerer som regel i et større telt, hvor der er sørger for dig hele vejen rundt. Dette dækker lækre, bløde senge, tæpper på gulvet samt brændeovn, så I kan holde varmen. Et glamping ophold på Fyn inkluderer oftest morgenmad, men også tit aftensmad, som leveres til teltet. Der er rig mulighed for glamping på Fyn, og der kommer hele tiden nye ophold, hvor du kan få en god oplevelse i den danske natur. I dette indlæg forsøger vi at finde frem til de bedste steder til glamping på Fyn.
På Sjælland finder du et hav af gode muligheder for glamping og ovenikøbet til mange forskellige priser. Du kan blandt andet komme på glamping på Sydsjælland, Vestsjælland, Nordsjælland eller hvor det passer dig!
Vi kan ikke fortælle dig hvilket, som er det bedste sted til glamping. I dette lange indlæg om glamping i Danmark, kommer vi med vores bud på de bedste steder på Sjælland, Fyn og i Jylland.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag mails når vi har testet nyt udstyr!