Friluftsfreak logo
Friluftsfreak

Canyon Grizl CF 8 ESC w/ ECLIPS – Anmeldelse: Gravelcyklen til de store eventyr

Denne artikel indeholder annoncer

Efter flere ture i Gribskov – både tidlige morgener og lange eftermiddagsture med Emil – er jeg ikke i tvivl: Canyon Grizl CF 8 ESC w/ ECLIPS er bygget til eventyr! Det er en cykel, der inviterer dig væk fra vejene og ind i skoven, hvor du kan give den fuld skrald!

Annonce

Canyon Grizl CF 8 ESC w/ ECLIPS

Pris: 31.499 DKK

Canyon Grizl CF 8 ESC w/ ECLIPS er en avanceret gravelcykel designet til ryttere, der vil længere ud, længere væk og længere tid af gangen. Carbonrammen er både let, komfortabel og pakket med monteringspunkter, så den kan tilpasses alt fra pendling til hardcore bikepacking. Det unikke ECLIPS-system leverer konstant strøm til lys, telefon og GPS – uanset hvor du befinder dig i terrænet. Sammen med et Shimano GRX mullet-setup, DT Swiss GR 1600 hjulsæt og Schwalbe G-One dæk får du en cykel, der er skabt til at performe døgnet rundt.

ECLIPS strøm- og lysintegration: Oplad telefon og GPS via dynamoen og kør trygt i mørke med kraftige Lupine-lygter
Alsidig og robust setup: Carbonramme, Full Mounty cockpit og masser af beslag gør den perfekt til alt fra gravelruter i Gribskov til flerdagsture
Gravelperformance i topklasse: Shimano GRX 12-speed gear, DT Swiss GR 1600 hjul og Schwalbe G-One dæk giver både power, stabilitet og komfort

Indholdsfortegnelse

Hvor Grail-modellen fra Canyon fokuserer på fart, føles Grizl som storebroren, der er klar på alt fra flerdagsture til bikepacking, grusloop i skoven og lange, tekniske ruter med oppakning. Samtidig kører den langt mere let og livlig, end man forventer af en cykel, der er så adventure-orienteret.

Robust carbonramme – byggestenene til et seriøst setup

Rammen er lavet i Canyons Grizl CF-carbon, og den føles solid på en måde, der giver ro, når man rammer rødder, sten og våde spor. Under vores ture i Gribskov oplevede vi, at cyklen slet ikke bliver slået ud af kurs, selv når underlaget bliver groft. Den leverer et stabilt og selvsikkert ride-feel, hvor man ikke behøver at “passe på”.

Dækfrigangen er på hele 54 mm, hvilket gør den klar til brede, komfortable dæk – perfekt til bikepacking, lange ture og tung oppakning. Samtidig har rammen monteringspunkter til både tasker, flaskeholdere og udstyr på både stel og forgaffel. Det er en cykel, der er skabt til at blive pakket op og sendt afsted.

ECLIPS-systemet – strøm nok til at fortsætte, selv når dagen er slut

Det mest unikke ved denne model er helt klart ECLIPS-systemet, som i praksis betyder, at du altid har strøm. Bogstaveligt talt.

En SON dynamo i forhjulet leverer løbende energi, uanset om du cykler 10 eller 100 kilometer i timen. Strømmen distribueres gennem Canyon BlackBox, som både driver de kraftige Lupine-lygter og giver mulighed for USB-C opladning direkte fra cockpittet.

Her ser du cyklen sammen med CANYON Grail CF SLX 8 w/ RIFT.

Vi testede systemet ved at oplade telefon og GPS under vores tur – og selv i lav fart kunne vi holde alt kørende. Det gør en kæmpe forskel, især hvis du cykler lange ture uden adgang til strøm, eller hvis du vil kunne navigere og tracke data uden at frygte en tom skærm.

At kunne oplade udstyr direkte fra cyklen giver en frihed, som få gravelcykler kan matche.

Lys der gør nat til dag

Lupine Nano SL-forlygten leverer et overraskende kraftigt og bredt lysfelt. Vi prøvede en tidlig morgen i Gribskov, og lysstyrken gjorde, at vi kunne holde et godt tempo, selv på singletrack. Baglygten C14 er lige så skarp og sikrer synlighed, også på grusveje hvor sigtbarheden ellers kan være dårlig.

Har du nogensinde kørt gravel i mørke, ved du, hvor stor forskel ordentlig belysning gør – og her leverer Grizl over forventning.

Cockpit og komfort – gennemtænkte detaljer på lange ture

Canyon’s Full Mounty-cockpit giver mange håndpositioner, mulighed for ekstra udstyr og en ret ergonomisk kørestilling, som vi begge oplevede som behagelig over tid. Uanset om du kører lange lige stræk eller tekniske spor, føles styret naturligt i hænderne.

Sadelpinden, S15 VCLS 2.0, er en af de mest komfortable løsninger, Canyon laver. Med 20 mm fleks absorberer den mange af de vibrationer, der normalt arbejder sig op gennem kroppen. Resultatet er færre trætte muskler – især lænd, hofter og overkrop. På ujævne spor i Gribskov var forskellen ret markant.

Gear og hjul – Shimano GRX og DT Swiss i høj kvalitet

Grizl CF 8 ESC kommer med Shimano GRX 12-speed mullet gear og en 10-51 kassette. Det betyder én ting: Du kan komme op ad alt. Selv stejle, tunge bakker med oppakning bliver langt mere overskuelige. Gearskiftene er præcise, og systemet føles bygget til offroad brug.

DT Swiss GR 1600-hjulene er lige dele lette og robuste. Dynamo-navet arbejder lydløst, mens bagnavet ruller hurtigt og effektivt. På grussporene oplevede vi ingen ujævnheder, og hjulsættet giver cyklen en pålidelig og “plantet” følelse.

Dækkene – Schwalbe G-One Overland

Dækkene er en perfekt balance mellem rullemodstand og greb. De er hurtige på asfalt og selvsikre i løst grus, og vi oplevede, at de greb godt i sving, selv når underlaget blev blødt efter regn. Det gør dem ideelle til danske forhold, hvor en rute kan indeholde lidt af hvert.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om CANYON Grizl CF 8 ESC w/ ECLIPS

Det er et integreret strømsystem med dynamo, kraftige Lupine-lygter og USB-C opladning, så du kan oplade telefon og GPS direkte fra cyklen.

Ja. Den har masser af monteringspunkter, bred dækfrigang, en stærk carbonramme og et gearsystem skabt til tunge stigninger.

Ja, takket være Lupine-lygterne får du lys nok til at køre teknisk terræn uden problemer – selv i komplet mørke.

Shimano GRX 12-speed mullet setup med 10-51 kassette for maksimalt spænd.

Sadelpinden og carbonrammen absorberer mange vibrationer, og cockpittet giver flere håndstillinger. Komforten er markant bedre end på de fleste gravelcykler.

Friluftsekspert

Christian Thomsen

Christian har en funktion som friluftsekspert og journalist hos Friluftsfreak. Hans interesse for friluftsliv og vandreture kom under COVID-19 pandemien, hvor han for alvor fik øjnene op for, hvor meget naturen kan give. Christian tager årligt på mange vandreruter i Danmark og udland, overnatter, laver mad og nyder den friske luft. Han er også vores person, når det kommer til test af friluftsudstyr og - tøj.

Derudover har han også en stor interesse i surfing, som kom i en tidlig alder, efter han blev introduceret til windsurfing af sin far. Interesseren er siden da vokset stødt, og omhandler nu flere grene inden for surfing.
Hvad synes du om indlægget?
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Friluftsfreak
    På Friluftsfreak laver vi anmeldelser af vandreture, -ferier og friluftsaktiviter. Vi tester løbende også friluftstøj og -udstyr.
    © 2025 Friluftsfreak
    friluftsfreak-logo

    Hold dig opdateret!

    Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag mails når vi har testet nyt udstyr!